XL-BYG logo

Vådrumsplader

3 produkter

Viser 3 ud af 3 produkter

Har du bestemt dig for at anvende Wediplader til dit byggeprojekt? Så er du måske også interesseret i tilbehøret, som Wedi tilbyder til disse plader. XL-BYG Webshop har et bredt udvalg af tilbehør, som du kan anvende sammen med dine Wediplader. Vi fører også bl.a. Jackon vådrumsplade i god kvalitet.

Jackon vådrumsplade kombinerer høj kvalitet med effektiv opsætning

Den lækre fornemmelse af et nyt badeværelse er ikke til at tage fejl af. De nye hårde hvidevarer, de nye fliser og den rene og hyggelige atmosfære bringer positive følelser frem, så snart man træder ind i det nyetablerede badeværelse eller vaskerum. Hvordan sikrer du dig, at dit nye vådrum holder mange år fremover uden fx at blive fugtskadet? Et godt sted at starte er ved at sikre sig, at vådrummets fundament er lavet af praktiske materialer. Her er vådrumsplader fra Jackon et godt bud.

Når der skal laves nyt badeværelse, er der mange processer, man skal igennem. Hos XL-BYG har vi derfor også udformet en udførlig guide til at bygge bad med vådrumsplader. Her kan du få gode tips og blive ledt trinvist gennem etableringsprocessen. Det kan dog altid anbefales at rådføre sig med en fagperson, før man opstarter et nyt badeværelsesprojekt. I sidste ende kan det ofte spare dig for unødvendige omkostninger og spildtid.

Let etableringsproces med Jackon vådrumsplade

At etablere et eller flere nye vådrum kan være omstændigt, og alt efter materialevalg samt ønske om kvalitet/design også en omkostelig affære. Derfor er det særligt vigtigt, at fundamentet for vådrummet er ordentligt, da der ellers kan opstå fugtskader. Hertil er vådrumsplader fra Jackon en god løsning. En Jackon vådrumsplade skaber det perfekte fundament og underlag for fliserne på dit badeværelse eller i dit bryggers.

Pladernes kerne er nemlig konstrueret i et fugtbestandigt materiale, således at fugt ikke kan trænge igennem. Vådrumspladernes overflade er fremstillet i glasfiberarmeret puds. Dette gør det nemt at montere fliser med fliseklæb oven på pladerne. Jackon vådrumsplader sikrer, at det er effektivt og let at etablere vådrum, og ikke mindst et holdbart og lækkert resultat.

Opnå varmeisolering med vådrumsplader fra Wedi

Et andet godt mærke, der producerer vådrumsplader, er Wedi. Det særlige og fornemme ved Wedis plader er, at man ved brug af dem opnår en varmeisolerende effekt i sit vådrum. Pladerne er grundet deres overfladestruktur velegnede til puds, og der kan uden problemer monteres klinker oven på pladen.

Wedi vådrumspladens blå HCFC-fri polystyrenstiftskum gør det ideelt at opsætte gips eller fliser uden på pladen. Kernen er vandtæt og vil selv efter eventuelle skader være 100% funktionsdygtig. Grundet den fuldstændige tæthed er det ikke nødvendigt at foretage nogen yderligere tætning. Dette gør monteringen af dit vådrum sikker, og installationstiden forkortes markant. Pladerne giver, udover en varmeisolerende effekt, også beskyttelse mod mug og lavere omkostninger til energi. 

Vådrumsplader hos XL-BYG

Har du brug for vådrumsplader eller vejledning i valg af disse, er XL-BYGs eksperter altid klar. Hvad end du foretrækker at rådføre dig i din lokale XL-BYG forretning, eller du foretrækker online support, er vi altid klar til at hjælpe dig. Vores medarbejdere er kompetente inden for hver deres felt. Har du spørgsmål til andet end vådrumsplader, vil vi naturligvis også gerne være behjælpelige med det.