XL-BYG logo

Fliseklæb & Fugemasse

28 produkter

Viser 24 ud af 28 produkter

Flisefuge er beregnet til keramiske væg- og gulvklinker, natursten, rustikke fliser, mosaik mv., og er derfor et uundværlig produkt, hvis du vil have et flot resultat. Her på webshoppen findes der mange forskellige typer flisefugeprodukter, og de vil alle sørge for, at fugningen bliver perfekt.

Vælg den rigtige fliseklæb

Forskellige faktorer spiller ind, når du skal vælge den rigtige fliseklæb. Det afhænger blandt andet af, hvilket underlag fliserne skal sættes på. Skal fliserne opsættes på et organisk eller uorganisk underlag, i et tørt rum som køkkenet eller vådrum som f.eks. badeværelset kræver det forskellige fliseklæb. Det samme er gældende hvis fliserne monteres i forbindelse med gulvvarme.

Modificeret, cementbunden eller plastbaseret fliseklæb

Der findes altså forskellige typer af fliseklæb alt efter formålet. En af dem, der oftest anvendes i dag, er en modificeret, cementbunden fliseklæber. Det er en fleksibel fliseklæber, der egner sig bedst til opsætning af fliser på underlag af enten porebeton eller beton i badeværelser. Denne type fliseklæb er i stand til at modstå de små bevægelser, der vil opstå mellem fliser og underlag ved fugt- og temperaturforskelle. Den plastbaserede fliseklæber er en anden type, der anvendes i dag. Den er særdeles velegnet til meget fleksible underlag. Føler du dig mere tryk ved det traditionelle valg, kan du naturligvis også anvende den rent cementbundne klæber. Vær dog opmærksom på, at denne type fliseklæb kræver konstant fugtighed i den fulde hærdningsperiode. Derudover bør der ikke være for store temperaturforskelle mellem fliserne og den bagvedliggende væg. Af disse årsager kan den rent cementbundne klæber ikke anvendes i vådrum.

Multifunktionel multiklæb

Af andre alsidige produkter finder vi multiklæb, der er særligt velegnet til opklæbning af spejle, men også tjener mange andre forskellige formål. Multiklæb er, i stil med fliselim, en universal klæbemasse, som udover opsætning af spejle kan bruges til adskillige byggematerialer, herunder beton, glas, aluminium og natursten.

Nogle varianter af multiklæb egner sig ikke nær så godt til områder, der konstant er under vand, som andet fliseklæb. Trods dette er multiklæb vind- og vejrresistent, og det er derfor sikkert at bruge både indendørs og udendørs.

Fix fliserne med Alfix Fliseklæb

Alfix er kvalitetsfliseklæb, der med sin høje vedhæftnings- og forskydningsstyrke sikrer vedholdende resultat ved opsætning af klinker, fliser eller mosaik. Derudover kan Alfix fliseklæb også bruges til natursten, da den er egnet til både inden- og udendørs brug. Alfix fliseklæb tilbyder en række forskellige varianter af fliseklæb. Du kan derfor altid finde lige nøjagtig den fliseklæber, du skal bruge til din opgave. Hvad enten det er nye fliser på væggene i badeværelset eller nye klinker i entreen. Den er godkendt til brug i både vådrum og er tilmed velegnet til områder med gulvvarme.

Anvend den rette mængde fliseklæb

Når man skal opsætte fliser eller klinker, skal man ikke kun overveje den rette fliseklæb. Man skal også anvende den rette mængde. Hvis du bruger for lidt fliseklæb, vil det betyde en dårlig udfyldning og mangelfuld dækning, hvorved der sker en dårlig vedhæftning mellem flise og underlag. For meget fliseklæb derimod, øger risikoen for ujævn gulvoverflade. Derudover kan den anvendte fliseklæb trænge op mellem fliserne igennem fugerne under lægningen af dem.

Køb din fliseklæb hos XL-BYG

Hvad end du skal bruge fliseklæb til fliser, multiklæb til opsætning af spejle eller lignende, kan du finde den rette her. XL-BYG har udvalgt de bedste fliseklæb og alt du skal gøre er at væge den rette til dit gør det selv projekt. Hvis du har brug for vejledning i valg af fliseklæb, kan du besøge din lokale XL-BYG eller kontakte vores kundesupport. Vores kompetente medarbejdere står altid klar til at rådgive dig.