Vandhaner, brusearmaturer samt tilbehør til bad og køkken fra danske VOLA, der baserer sig på et tidløst og stringent design, er et godt eksempel på sådanne langtidsholdbare produkter.
VOLA følger den skandinaviske designtradition ved at hylde det minimalistiske og enkle udtryk i sit produktdesign, der heller ikke skæver til tidens designmæssige døgnfluer. Den kendte arkitekt og designer Arne Jacobsen tegnede det første VOLA armatur i 1968, og det design holder endnu. Derudover vælger virksomheden at benytte de bedste materialer til sine produkter, så holdbarheden også på dette område rækker længere end det er tilfældet for mange billigere produkters vedkommende.
Vil man som forbruger gerne skåne miljøet for unødvendig belastning, er det værd at bemærke, at stort set alle komponenter i VOLA armaturerne fremstilles i Danmark. De skal således ikke fragtes hertil fra Fjernøsten med belastning af naturen til følge. Dertil kommer, at en stor del af armaturerne er udstyret med en vandbesparende luftindblander, som automatisk reducerer vandforbruget. Lige nu finder man ifølge den gratis netbaserede sammenligningstjeneste Pricerunner de billigste VOLA designarmaturer i XL-BYG kædens webshop.

VOLA armatur
DEL ARTIKLEN