PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Montér selv det smarte ovenlys

Montering af vinduer i det flade tag er ikke længere nogen stor udfordring. Med Icolight fra Icopal er det både nemt og hurtigt.

 
Læsetid: 2-3 minutter 
 
Du får en færdig pakke, der indeholder alle nødvendige dele til selve ovenlyset - bortset fra inddækning. Her kan du se, hvordan du monterer ovenlyset, og du kan vælge mellem to tagpap-løsninger - klæbepap og pap, der skal brændes på.

Sådan monterer du ovenlyset

Her får du en trin-for-trin monterings-vejledning.
 
 
 

Trin 1

Mål op efter karmen, overfør målet til taget og skær igennem tagpappet med en skarp hobbykniv.
 
 

Trin 2

Fjern tagpappet og skær gennem tagpladen med en stiksav. Det kan være, du er nødt til at hjælpe lidt til undervejs med en håndsav.
 
 

Trin 3

Nu kan du gå i gang med at samle selve karmen til ovenlyset med de medfølgende skruer. Montér derefter karmen på taget med beslagene.
 
 

Trin 4

For at få en smidig overgang mellem karm og tag monteres en trekantliste hele vejen rundt. 
 
 

Trin 5

Brug en isoleringskniv når du skal skære trekantlisten til, så smiget passer i den rigtige vinkel.
 
 

Trin 6

Hvis du ikke vil bruge gas og brænder, kan du vælge en klæbet løsning med Base 400P og Topsafe strimmel eller en Icopal Selvklæber top.
 
 

Trin 7

Den første strimmel Base 400P er skåret til, så den passer i længden. Husk, når du anvender selvklæber, at den sandede side skal vende nedad, når du klæber den fast mod underlaget.
 
 
 

Trin 8

Hjørnernes udformning er vigtig for tætheden. Den øverste flig skæres til, så den nederste side er parallel med trekantlisten.
 
 

Trin 9

Mellemfligen er skåret til, så den nederste kant er parallel med trekantlisten.
 
 

Trin 10

Den nederste, store flig er også skåret vandret af.
 
 

Trin 11

Strimlen til den tilstødende side er klippet til, så den overlapper alle fligene.
 
 

Trin 12

Læg to striber taglim på karmen, dér hvor pappet skal klæbes fast.
 
 

Trin 13

Brug en tandspartel til at fordele taglimen med. Vær især omhyggelig med at få nok lim i hjørne-samlingerne.
 
 

Trin 14

Smør tilsvarende lim på taget, fordel med tandspartlen og tryk tagpap-strimlen fast i taglimen.
 
 

Trin 15

Du kan også vælge en svejst løsning, hvor underpappet brændes på; underpap strimmel Base 400 P - overpap top 500 P. Strimlen er skåret til, så den passer i længden og overlapper fligene.
 
 

Trin 16

Når pappen er varm, trykkes den hurtigt på plads. Husk arbejdshandsker når du arbejder med svejse-pap – og hav altid en ildslukker indenfor rækkevidde.
 
 

Trin 17

Nu kommer turen til overpappet. Igen viser vi dig først løsningen med klæbepap, Topsafe Strimmel. Skær den første strimmel til og søm den fast langs overkanten af rammen med tagpapsøm.
 
 

Trin 18

Træk den beskyttende folie af bagsiden og læg et par striber taglim hvor den nye overpap slutter mod taget.
 
 

Trin 19

Tryk tagpappet så godt fast, at der trænger en lille smule taglim ud under pappet. Så er du sikker på, at samlingen er tæt.
 
 

Trin 20

Den svejste overpap skæres også til i længden. Husk at tilpasse til fligene.
 
 

Trin 21

Varm op med gasbrænderen. Pappet må ikke brænde, men overfladen skal blive blank og let flydende. Tryk med det samme pappet fast mod underlaget. Husk handskerne.
 
 

Trin 22

Inden rammen kan færdigmonteres, skal du klipse den medfølgende tætningsliste fast på kanten af rammen. Den skal fastgøres i den flade, yderste del af listen.
 
 

Trin 23

Skær et lille snit med en skarp hobbykniv i hvert hjørne - i den yderste, flade del af tætningslisten.
 
 

Trin 24

Det lille snit skal sikre, at du får et helt skarpt og tæt hjørne.
 
 

Trin 25

Nu er der kun tilbage at centrere kuplen over karmen og skrue den fast med skruerne. Fastgør skruerne diagonalt - det vil sige først i det ene hjørne så i hjørnet overfor osv. Skru kun fast til skruen rører ved aluminium-overfladen.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk