PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Vandfast krydsfiner

Hvad er forskellen på almindelig og vandfast krydsfiner? Læs hvordan du kan bruge vandfast krydsfiner.

Forskellen på almindelig og vandfast krydsfiner

Vandfast krydsfiner er beregnet til udendørs projekter. Mange anvender fx denne type krydsfiner til udendørs bygninger som garager, redskabsskure, hytter, tage og i både, hvor der kan være fugtigt i kortere eller længere tid ad gangen.

Plader af vandfast krydsfiner ligner almindelige krydsfinerplader. Forskellen er ikke, at de vandfaste plader i modsætning til de almindelige krydsfinerplader godt tåler vand. Det gør de faktisk ikke - med mindre, du efterbehandler dem med fx en god træolie eller lak. Forskellen er derimod, at de vandfaste plader er limet med en lim, som ikke så let opløses og slipper, så lagene går fra hinanden. Det er altså selve limen, der er vandfast - ikke finerlagene.

Vandfaste krydsfinerplader er fremstillet på stort set den samme måde som almindelige krydsfinerplader: Den består af mindst tre lag finer, hvor hvert lags fibre går på tværs af fibrene i de andre lag. Nogle af de mest anvendte træsorter til krydsfinerplader er birk og fyr. Hvert lag i pladerne er presset sammen under stort tryk og er så limet sammen. Til vandfaste krydsfinerplader anvender man ofte en fenollim, som er varmehærdende og vandfast. Du kan normalt kende en vandfast krydsfinerplade på, at limfugerne mellem lagene er mørke.

Forskellige typer vandfaste krydsfiner

Man inddeler vandfaste krydsfinerplader i tre grupper, som groft kan beskrives sådan her:

  • Anvendelsesklasse 1 - Tørre omgivelser
  • Anvendelsesklasse 2 - Periodisk fugtige omgivelser
  • Anvendelsesklasse 3 - Hyppigt fugtige omgivelser

  • Arbejd hurtigt med krydsfiner

    En af de store fordele ved vandfaste krydsfinerplader er, at du hurtigt kan få noget fra hånden. Skal du fx lægge et underlag til et tag, vil det tage langt længere tid, hvis du skal bruge brædder, end hvis du anvender vandfaste krydsfinerplader. Krydsfinerpladerne er desuden meget lettere at tilpasse i størrelse og form til netop dit formål. Brug en fintandet håndsav eller fintandet rundsavsklinge, når du saver, så undgår du meget lettere, at pladen flosser.

    Se vores udvalg af krydsfinerplader

    Find XL-BYG kædens sortiment af krydsfinerplader. Tag et kig på de forskellige produkter, vi tilbyder. Når du har fundet den type krydsfiner, du vil have, kan du hurtigt og let bestille den her gennem vores webshop. Vi leverer så hurtigt dine nye vandfaste krydsfinerplader. Og du kan naturligvis selv bestemme, hvor du vil have dem leveret: Om du vil have dem leveret hos din lokale XL-BYG eller på din egen, private adresse.

    Var artiklen god?

    0
    0

    Del artiklen

    Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
    XL-BYG Webshop ApS
    Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
    CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
    Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
    XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
    Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
    CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
    Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
    Luk
    Luk