PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Lær om trækvaliteter

Når du skal vælge træ til dine projekter, er der stor sammenhæng mellem pris og kvalitet. Læs her om de forskellige trækvaliteter
Kender du til de forskellige trækvaliteter og deres klassificering, kan du nemmere udvælge den kvalitet af træ, der passer bedst til dit projekt. (Denne artikel omhandler ikke styrkesorteret konstruktionstræ men udelukkende sortering efter udseeende).

Bedste sortering (Usorteret)

Den bedste sortering af træ er det, man definerer som snedkertræ. Det er bearbejdet, så der næsten ingen ”fejl” er i plankerne, om end der stadig er knaster. Den bedste sortering har desuden ingen bomkant. 
 
Den bedste sortering bruges f.eks. til gulve.  
 
Bedste sortering: U/S = Usorteret.
Dvs. sortering 1-2-3-4 (I-II-III-IV) blandet, og kaldes derfor usorteret.
 

Næstbedste sortering (Kvinta)

Denne sorteringsgruppe indeholder pænt træ. Plankerne har en del knaster, som dog ikke er udfaldene. Træplankerne kan have en lille bomkant.
 
Denne sortering bruges ofte til spær.
 
V-ta = kvinta
Dvs. sortering 5 (V)

Dårligste sortering (Udskud)

Træplankerne i denne gruppe kan hverken kvalificere sig som værende snedkertræ eller pænt træ. Det er med andre ord træ, man anvender til opgaver hvor udseendet og bearbejdningen ikke har betydning. Der kan være mange knaster også udfaldene knaster, samt risiko for bomkant. Fast råd kan desuden også forekomme.
 
Træ i denne sortering bruges f.eks. som forskalling. 
 
VI-ta = Seksta (Kaldet Udskud)
Dvs. sortering 6 (VI)

Hvad er bomkant

Bomkant kaldes også bark-kant eller vankant, og er en skrå og uregelmæssig kant (med bark).

Generelt om fyr og gran

Træ er et 100% naturprodukt, og arter sig meget forskelligt afhængig af temperatur og fugtighed. Når træerne vokser og får grene, vil der opstå én knast per gren. Derfor kan man aldrig helt undgå knaster i træplanker. Derudover indeholder træ harpiks. Når du anvender træ, skal du altid sørge for at benytte de rette former for beskyttelse. Du skal således sørge for, at træet er beskyttet konstruktionsmæssigt og naturligvis også mod vind, vejr og fugt via en god træbeskyttelse.

Trykimprægneret træ

Træ der bliver trykimprægneret, er mere modstandsdygtig end ubehandlet træ. Der er flere klasser af trykimprægnering. Klasse A tåler jordkontakt, mens klasse AB og NTR gran ikke må komme i kontakt med jord, da det i så fald vil rådne.
Vores fyr og grantræ er fra bæredygtigt skovbrug, primært placeret i Sverige og Norge.

Generelt om høvlet konstruktionstræ

Spærtræ, reglar, forskalling mv. er ikke høvlet for at blive ”pænt”. Disse er udelukkende blevet høvlet for at sikre mere nøjagtighed i dimensionerne. Af denne grund, kan man ikke stille krav om renhøvling.

Spørg i din lokale XL-BYG

Har du brug for et godt råd om trækvaliteten til dit projekt, eller har du et spørgsmål om klassificering af træ, er du altid velkommen til at kontakte din lokale XL-BYG.

Kontakt din lokale XL-BYG

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk