PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Byg din egen affaldsspand til smuld og klodser

Det er praktisk med en stabil affaldscontainer, der er nem at flytte rundt med i værkstedet. Få en trin-for-trin vejledning her, til hvordan du laver den selv.

Læsetid: 1-2 minutter 

Affaldsspand på hjul til smuld og klodser

I denne guide viser vi dig, hvordan du kan lave en smart og enkel affaldsspand til de to mest almindelige former for affald i et hobbyværksted: savsmuld og klodser, som evt. kan bruges senere til at tænde op med i brændeovnen.

Det skal du bruge til affaldsstativet: 

16 mm MDF-plade
  • 2 frontplader (A) á 70 x 70 cm
  • 2 sider (B) á 30,8 x 70 cm 
  • 1 midterskillerum (C) á 30,8 x 68,4 cm 
  • 1 bund (D) á 30,8 x 66,8 cm 
Skruer og hjul: 

Sådan laver du en smart affaldsspand

Trin 1
Oversigt over materialer

Her er alle dele klar til samling.
Alt samles med 4,0 x 40 mm skruer og lim.
 
 

Trin 2
Front 1 og sider

Spænd den ene front og den ene side sammen. Brug midterskillerummet (C) som opklodsning, mens siden skrues på.
Skru evt. et bræt bagpå forpladen, så der dannes en fals til at støde den anden side ind mod, når den skrues på.
 

Trin 3
Bund

Skru bunden (D) imellem forpladen og siderne.
 
 

Trin 4
Midterskillerum og front 2

Mærk af, hvor midterskillerummet (C) skal placeres, skru det fast og skru den anden forplade på.
 
 

Trin 5
Snit til affaldssække

Sav de fire snit til affaldssækkene 5 cm ned fra overkanten.
Sav hjørnerne skråt af og fil snittene glatte, så det er nemt at få affaldssækkene på plads.
 
 

Trin 6
Hjul

Monter de fire møbelhjul under bunden.
 
 

Trin 7
Det færdige affaldsstativ

Du kan evt. sætte et par kroge på fronten af affaldsstativet til fejeblad og kost, så du har det hele samlet på ét sted.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk