PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Brug den rigtige træbeskyttelse

Du skal ikke alene bruge den rette træbeskyttelse, du skal også bruge den på den rigtige måde, hvis du vil have et holdbart resultat.

 

Læsetid: 2-3 minutter 

Hvornår er det tid til behandling af træ og facader?

  • Når træet ikke er fugtigt.
  • Når dagtemperaturen er mellem 10 og 25° C.
  • Når luftfugtigheden er under 80%.
Undgå at male i direkte sol - så tørrer træbeskyttelsen alt for hurtigt og du får hverken et holdbart eller smukt resultat.

Mal heller ikke for sent på dagen på grund af aftenduggen, det giver dårlig vedhæftning, og der kan opstå skjolder på overfladen.

 

Tjek overfladens tilstand inden du går i gang

  • Hvis overfladen er mat og/eller falmet, er det tid til at give træet træbeskyttelse.
  • Hvis der er belægninger - sorte og/eller grønne områder/pletter, skal træet behandles med GORI Fjern Belægninger eller GORI Fjern Belægninger Extra inden du bruger træbeskyttelse.
  • Hvis overfladen skaller af, skal du fjerne alt løst materiale med fx en stiv kost eller en (blød) stålbørste indtil du kommer ned til fast bund.
  • Tjek om træet trænger til træbeskyttelse ved at sprøjte lidt vand på. Hvis træet suger vandet til sig, trænger det til træbeskyttelse.
  • Områder med ”træt” og gråt træværk skal slibes med slibepapir, til du når ned til frisk træ.
 

Sådan klargøres træværket

  • Allerførst fjernes alt løstsiddende maling/træbeskyttelse og nedbrudte træfibre med et skrabejern, sandpapir eller en slibemaskine.
  • Snavs og afsmittende lag rengøres med GORI Trævask.
  • Når træet er tørt, slibes overfladen med slibepapir korn 100.
 

Nyt træ skal også vaskes!

Nyt, ubehandlet træværk må ikke stå for længe uden behandling. Nedbrydningen af træet starter nemlig allerede den første dag, træet er udendørs.
Det er vigtigt at vaske træværket, inden du går i gang med at grunde eller behandle med træbeskyttelse. Det gælder både ældre træværk, der allerede er behandlet og det gælder også helt nyt træværk. Her kan der nemlig også sidde løse træfibre og snavs, som ikke umiddelbart er synligt med det blotte øje. Hvis du smører træbeskyttelse på oven på dette lag, får du en dårlig vedhæftning, og du risikerer, at den nye træbeskyttelse skaller af.
 

Hvad er bedst - olie eller vand?

Valget mellem vand- og oliebaseret grunder er ofte et spørgsmål om temperament. Dog bør du holde dig til samme type på samme træværk - eller med andre ord, er du først startet med en oliebaseret grunder, skal du forsætte med en oliebaseret træbeskyttelse og omvendt!
 

Skimmel og belægninger

De senere års milde vintre gør at mikroorganismer i luften kan overleve og blive til flere end nogensinde. Disse mikroorganismer kan udvikle sig til alge- og skimmelangreb på udendørs overflader. Det er ikke usædvanligt, at der opstår alge- og skimmelvækst på relativt nymalede træoverflader, og også på andre typer overflader som fx fliser, plastiktagrender, tagsten med mere. Hvis der er opstået alge- og skimmelvækst på en allerede behandlet overflade, er det vigtigt, at desinficere så hurtigt som muligt med et skimmelhindrende produkt som fx GORI Fjern Belægninger Koncentreret eller GORI Fjern Belægninger Extra, idet væksten ellers vil formere sig.
Husk at angrebene ikke nødvendigvis er synlige med det blotte øje, så derfor er det vigtigt at desinficere træværket inden grunding og træbeskyttelse. Ellers vil skimmel og alger relativt hurtigt vokse gennem laget af maling og vise sig som små sorte prikker på den malede overflade.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk