PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Læg selv det flotte kliktag

Det traditionelle falstag af stålplader, som normalt kun er en opgave for den professionelle håndværker, kan du nu selv lægge uden de store håndværksmæssige kvalifikationer.
Læsetid: 1-2 minutter
 
Lindabs kliktag skal nemlig klikkes sammen, og det leveres færdigt på mål i klassiske og moderne farver - lige til at skrue fast på alle tage med en taghældning på minimum 14 grader.
 

Sådan lægger du kliktaget


Trin 1

Kliktaget kan ikke monteres på taglægter som fx bølgeplader. Det kræver derimod et underlag af krydsfiner-tagplader.

Trin 2

For at hindre dannelse af kondens mellem tagplade og krydsfineren, skal det medleverede skillelag monteres. Skillelaget fastgøres med rustfrie klammer for hver 50 cm. 
 
 

Trin 3

For at tagpladerne kan få noget at gribe fat i, monteres først et fodblik vandret, nederst på tagfladen.

Trin 4

Det første vandrette fodblik monteres med de medleverede skruer - i zig-zag mønster med 30 cm afstand.

Trin 5

Herefter monteres resten af skillelaget med rust frie klammer for hver 50 cm.

Trin  6

Sørg for at fastgøre skillelaget, så der dannes et overlap - det vil i praksis sige, at bane nr. 2 lapper ind over bane nr.1 - den må ikke ligge under.

Trin 7

Start med at lægge den første tagplade op. Du skal arbejde fra højre mod venstre.

Trin 8

Tagpladerne fastgøres med de medleverede skruer, og pladen fastgøres ifølge den detaljerede montagevejledning.

Trin 9

Den næste tagplade klikkes sammen med den allerede lagte.

Trin 10

Nu skubbes pladen opad, så gribekanten griber fast i fodblikket.

Trin 11

Klik-samlingen mellem tagpladerne bankes på plads med en hammer og en beskyttelsesklods.

Trin 12

Tagfladen bliver helt uden synlige skruer, idet alle skruer bliver skjult af den følgende tagplade.

Trin 13

Når du har lagt hele taget, kan du fjerne beskyttelsesfolien på pladerne.

Trin 14

Tagfladen fremstår nu meget elegant - pladerne er klikket sammen og alle skruer er skjult.

Trin 15

Den såkaldte sternkapsel, den del der afslutter taget i siderne, skal du selv forberede til montage. Først måler du 30 mm ind på de brede flig og 15 mm ind på den smalle flig.

Trin 16

Når du har tegnet op efter markeringerne klipper du efter markeringerne med en pladesaks.

Trin 17

Brug en bred tang, eller en falstang når du skal bukke fligene ind.

Trin 18

Nu er sternkapslen lukket, og fligene danner en gribekant ligesom på selve tagpladerne.
 

Trin 19

Inden du kan montere sternkapslen, skal du montere det medleverede 3 mm bånd fra top til bund for at undgå metal mod metal.
 
 

Trin 20

Nu kan sternkapslen skubbes på plads på samme måde som monteringen af pladerne.
 
 

Trin 21

Kanten af sternkapslen monteres på sternbrættet med de medleverede skruer for hver 40 cm.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk