PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Sådan standser du opstigende fugt

Med denne trin for trin vejledning kan du selv standse opstigende fugt fra at ødelægge murværket.

Læsetid: ca. 3-4 minutter

Både i kælderen og i almindelige etplanshuse kan fugten give alvorlige problemer med løst tapet, maling der skaller eller puds, som smuldrer og falder af i store flager. Med Skalflex Sokkelstop kan du forhindre fugten i at trænge op igennem murværket, og dermed undgå de generende skader. 

Trin for trin vejledning til standsning af fugten i murværket

Opstigende grundfugt kommer fra "overskudsvand" i jorden, som ligefrem suges op i murværk/fundament - både nedefra og sidelæns fra den omgivende jord. Løsningen er at skabe en kemisk fugtmembran langs hele soklen; den vil så forhindre fugten i at stige opad i murværket.

Trin 1 - Synlige tegn på opstigende fugt

Kældervæggen har synlige tegn på opstigende fugt; våde fodlister og gulv, afskallet puds og mørke skjolder på den nederste del af væggen.

Trin 2 - Brug en fugtmåler

Fugtprocenten i muren kan aflæses med en fugtmåler. Det giver et fingerpeg om, hvor opfugtet murværket er. 

Trin 3 - Fjern løstsiddende elementer

Fodlister, løstsiddende puds/tapet/maling fjernes. Salte afbørstes. 

Trin 4 - Måling af murtykkelse

Mål murtykkelse i en vindues- eller døråbning.

Trin 5 - Boredybden

Boredybden skal være murtykkelsen minus 3-5 cm. Der må ikke bores hele vejen igennem muren. Lav et borstop, f.eks. med malertape.

Trin 6 - I gang med at bore

Bor vandret ind så tæt mod terræn som muligt. Anvend bor med diameter 12-15 mm, og bor med max. 10 cm afstand i hele murens længde. Der kan bores i fuge såvel som sten.

Trin 7 - Rengør borehullerne

Borehullerne rengøres for støv med støvsugning eller trykluft. 

Trin 8 - Forbered Skalflex Sokkelstop

Skalflex Sokkelstop hældes over i en almindelig havesprøjte, hvor filtre og dyser er fjernet. Tjek at sprøjterøret kan føres helt ind til bunden af borehullet. Hvis ikke, må sprøjterøret forsynes med et lige stykke aluminiums rør eller plastikslange.

Trin 9 - Fordel Skalflex Sokkelstop 

Sprøjterøret føres helt ind til bunden af borehullet. Skalflex Sokkelstop fordeles med et jævnt tryk, mens røres langsomt trækkes tilbage. Det er vigtigt, at borehullet fyldes op i hele dets diameter. Stop opfyldning ca. 1 cm før hullets forkant. Ved meget fugtigt murværk, letklinkerbeton og porebeton kan flere opfyldninger med være nødvendig.

Trin 10 - Luk borehullerne med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt

Efter 2-3 døgn kan borehullerne lukkes med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Hullerne skal ikke fyldes helt op, blot plomberes i de yderste 3-5 cm. Der er nu effektivt spærret for fremtidig fugtopstigning, men muren indeholder stadig fugt, og der skal gives tid til at tørre ud. Afhængig af mængden af restfugt i muren kan der gå 2-3 måneder eller mere før, udtørringen begynder at blive synlig. Indendørs kan udtørringen hjælpes på vej med effektiv ventilation. Når muren er tilstrækkelig tør, kan eventuel efterbehandling foretages. Der kan dog allerede males med den fugthærdende og diffusionsåbne Skalcem 100 efter ca. 7 døgn.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk