PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Montér selv garageporten

Hvis du vil have optimal glæde af din garage, er en (elektrisk) garageport fra Lindab en rigtig god investering. Den lukker effektivt garagen, så den kan bruges til andet end opbevaring af bilen, og porten, ja den bestiller du på præcis de mål, der passer til din garage, og så kan du selv montere den i løbet af en weekend. Se med her hvordan det gøres.

Læsetid: ca. 2-3

Opmålingen er meget vigtig

Det kræver omhu at måle op, når du skal have ny garageport. Lindab skræddersyr porten efter de mål, du opgiver ved bestillingen, og jo mere præcis du er, desto nemmere går arbejdet siden hen. 
Sammen med din nye garageport får du en udførlig, personlig udformet monteringsvejledning, hvor du på en nem og overskuelig måde kan se monteringen i alle detaljer.

De vigtige mål

  • A: Gulvet skal være helt vandret
  • B: Mål bredden hvor den er størst
  • H: Mål højden hvor den er størst
  • O: Overhøjden skal være minimum 14,5 cm
  • SV og SH: Siderne skal være minimum 10 cm

Under loftet skal der være minimum 305 cm fri plads ind i garagen.

Montering af elektrisk garageport trin-for-trin

Når du får din nye port, er det vigtigt, at du har fået alle dele med. Tjek antallet af kasser på følgesedlen. Tjek også at du har det nødvendige værktøj til din rådighed; bore/skruemaskine, nedstryger, vaterpas og en stige, så du kan nå loftet i garagen. Sammen med garagepakken følger bl.a. et 5 meter langt målebånd og en særlig målelægte til at kontrollere målene med undervejs.

Trin 1 - monter de lodrette skinner

Start med at montere de lodrette skinner. Er gulvet ikke helt i vage, skal du starte i den side, hvor gulvet er højest. De lodrette skinner skal placeres inde i garagen langs kanten af åbningen. Husk at skinnerne også skal være 100 % lodret.

Trin 2 - Anbring målelægten og montér den anden skinne

Sammen med garageporten får du en målelægte, der passer præcis til afstanden mellem de to lodrette skinner. Anbring målelægten mellem de to skinner, når du skal montere den anden lodrette skinne. Start i bunden og slut af med beslaget der forbinder de lodrette skinner med den vandrette overligger.

Trin 3 - Montering af skinnerne under loftet

Skinnerne under loftet skal monteres helt vinkelret på portåbningen. Loftskinnerne monteres i særlige beslag, som sidder på ydersiden af skinnerne. Hvis du har brug for en ekstra hånd under monteringen, er det ofte løsningen at gøre skinnerne midlertidig fast med en eller flere skruetvinger, inden de monteres endeligt.

Trin 4 - Montering af loftskinnerne

De to loftskinner skal også monteres, så de er 100 % parallelle. Det kan du sikre dig ved at tjekke de to krydsmål: Du anbringer det lange målebånd i rillen ved samlebeslaget på den ene vandrette skinne.....

Trin 5 - Aflæs afstanden til enden

...og så aflæser du afstanden til enden af den modsatte loftskinne. Tag herefter krydsmålet på "modsatte led" - de krydsmål skal være ens. Er de ikke det, skal du rykke på skinnerne, indtil krydsmålene er identiske. Z-målet til din personlige port, finder du i de vandrette skinner, bagest.

Trin 6 - Saml portbladet

Selve portbladet samles ved at skubbe de enkelte sektioner ind i skinnerne bagfra. Når alle sektioner er monteret, spændes fjedrene. Brug et par skruetvinger til at holde den første sektion på plads med, mens du monterer de øvrige sektioner.

Trin 7 - Montering af el-hejs motoren

Hvis du køber en el-hejs sammen med porten, kan du åbne og lukke med en fjernbetjening. Når du skal montere motoren, er det en god ide at bruge stigen som understøtning, mens "trækslæden" anbringes i beslaget over porten og til sidst gøres solidt fast med den tilhørende bolt og låsering.

Trin 8 - Manuel åbning af porten

Hvis automatikken skulle svigte, kan porten åbnes manuelt ved at udløse trækslæden. En udvendig nødåbning kan monteres i porten, hvor trækslædens udløserarm fastgøres med en stålwire, så kan du også komme ind og ud hvis strømmen forsvinder midlertidigt.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk