PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Sådan monterer du din nye yderdør

Yderdøren i facaden er husets visitkort; det første dine gæster lægger mærke til.


Læsetid: ca. 3-4 minutter

En slidt og udtjent yderdør giver ikke alene huset et tilsvarende slidt udseende, den koster i værste fald også mange dyre energikroner på grund af træk og kulde. Desuden vil en ny, moderne yderdør typisk være en væsentlig større udfordring for en indbrudstyv, end en gammel. Du kan sagtens selv montere den nye dør i facaden, det kræver ikke de store forudsætninger - kun en smule akkuratesse.

Sådan griber du opgaven an

Når du bestiller en ny dør, er det vigtigt, at du oplyser hvilke mål, der er tale om. Oftest anvendes målet på dør + karm - når du har taget højde for, at der også skal være plads til en fuge hele vejen rundt.

Trin 1

Vær omhyggelig når du måler murhullet, og træk så 12 mm fra til fuge på begge sider og i top og bund. Tjek din nye dør efter modtagelsen, så du er sikker på at mål og finish er i orden. 

Trin 2

Skru karmskruerne ud i den gamle dørkarm og skær fugen op hele vejen rundt med en skarp hobbykniv.

Trin 3

Sav nu karmen igennem med en almindelig håndsav. Det vil ofte være nemmere at fjerne karmen, hvis du saver et skråt snit oppefra og ned i 30-45 graders vinkel - så klemmer dørkarmen ikke, når du brækker den løs.

Trin 4

Fjern nu forsigtigt den game karm. Hvis du har skåret fugen fri hele vejen rundt, burde det ikke give de store problemer. Pas på, at du ikke beskadiger murværket.

Trin 5

Fjern nu resterne af den gamle fuge. Gummifuge skæres fri med hobbykniven. Er der brugt mørtel til fugningen, kan du fjerne mørtelrester med hammer og en lille, flad mejsel.

Trin 6

Sammen med din nye Swedoor leveres et komplet montagesæt med bl.a. kiler, karmskruer og dækpropper. Læs den medleverede montagevejledning grundigt igennem, inden du går i gang med monteringen.

Trin 7

Sørg for at bunden er helt vandret, inden du begynder at montere den nye karm. Brug afstandsstykker af plast fra montagesættet til at klodse op med.

Trin 8

Fjern den nye dør fra karmen og klæb Ilmodbånd under bundstykket af karmen. Fugebåndet er forkomprimeret, og udvider sig selv og tilpasser sig præcist til murhullet.

Trin 9

Nu kan du placere den nye karm løst i murhullet.

Trin 10

Karmen skal nu klodses op, så den er fuldstændig vandret og lodret. 

Trin 11

Start med hængselsiden og vær især opmærksom på, at den er helt i lod, og at du også har klodset op under bundstykket i hængselsiden.

Trin 12

Når karmen er i lod, skal du bore for til karmskruerne i hængselsiden. Brug et murbor og bor igennem karmen og ind i muren - i en mursten - ikke i en fuge.

Trin 13

Brug murbøsninger og karmskruer fra montagesættet, og skru nu hængselsiden fast.

Trin 14

Nu kan du forsigtigt montere døren på karmen. Her er det en god ide at have en assistent ved hånden, når døren skal monteres.
 

Trin 15

Skru hængslerne fast på døren med en sekskantnøgle.

Trin 16

Nu kan du bore og skrue den anden side af dørkarmen fast i murværket. Tjek med vaterpasset at den er helt i lod.

Trin 17

Inden du skruer karmen helt fast, skal du anbringe afstandsstykker mellem karm og murværk. Se montagevejledningen for antal og placering.

Trin 18

Brug også montagevejledningen når du skal foretage den endelige finjustering af hængslerne og slutblikket, så døren lukker, som den skal.

Trin 19

Brug en kile eller en bred spartel, når du skal isolere mellem karm og murværk med smalle strimler mineraluld.

Trin 20

Når du har isoleret hele vejen rundt, anbringer du fugebånd på karmen. Fugebåndet har en klæbende side, der skal anbringes mod karmen, og så udvider fugebåndet sig over nogle timer, så det tilpasser sig fuldstændigt til murværket.

Trin 21

Du kan med fordel bruge en trækile til at skubbe fugebåndet på plads.

Trin 22

Til sidst monteres dørgrebet. Tjek en ekstra gang at døren lukker korrekt; at der er lige meget luft mellem selve døren og karmen overalt.

Trin 23

Huset har fået et nyt visitkort, som du kan glæde dig over i rigtig mange år. 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk