PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Skift det gamle toilet

Selv et funktionelt, men ældre toilet, er en ægte vandsluger. Og hvis toilettet oven i købet løber, kan det belaste vandregningen med adskillige tusinde kroner om året.

Læsetid: ca. 1-2 minutter

Et ældre ”almindeligt” toilet skyller typisk med 12 liter. Et moderne vandbesparende toilet skyller typisk med 2 og 4 eller 3 og 6 liter vand. Det betyder i praksis, at du som minimum kan halvere dit vandforbrug til toiletskyl med et moderne toilet med ”dobbelt-funktion” –  lille og stort skyl.

Hvis du skal skifte toilettet selv, er det en betingelse, at du kan lukke for vandet direkte ved toilettet – typisk i form af en kugleventil på den slange, der fører vand til toilettet.

Trin 1

Når du har løsnet skruerne på det gamle toilet, er det lige til at vippe/løfte af. Fjern nu al gammelt pakgarn og tætningsmateriale fra muffen.

Trin 2

Brug en stålbørste – gerne i forbindelse med boremaskinen til at fjerne snavs og rust inde i muffen. Husk en effektiv støvmaske, da et afløbsrør er hjemsted for en masse bakterier.

Trin 3

Fyld de gamle skruehuller med en cementbaseret spartelmasse eller med kemisk metal. Slib med maskine eller håndkraft, når spartlingen er helt gennemtør.

Trin 4

Smør den indvendige muffe med fedt eller sæbe og tryk plastmuffen fast i den gamle muffe. Nogle moderne toiletter kræver, at den gamle muffe skæres af i niveau med gulvet, så der bliver plads i højden til det nye toilet.

Trin 5

Læg et stort stykke papir ud på gulvet, anbring det nye toilet, og mærk op til skuerne. Når du har boret huller, fjernes papiret, så du kan banke murbøsninger i.

Trin 6

Anbring toilettet og sørg for ved hjælp af små kiler, at toilettet er vandret på alle leder, inden du forsigtigt spænder skruerne til. Du kan tætne mellem gulv og toilet på flere måder – fx med en plastliste på undersiden af toilettet eller med en gummi- eller cementfuge hele vejen rundt.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk