PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Tilslut brændeovnen på få timer

Trin for trin guide til tilslutningen af brændeovnen, med fokus på det gode indeklima.

Læsetid: ca. 3 minutter

Hvis din brændeovn skal fungere optimalt i et tæt, moderne hus, skal den have mulighed for at trække vejret. Den skal med andre ord have tilført luft udefra, for at forbrændingen er effektiv.
Det kan gøres ved at tilslutte et flexrør på en studs bag på eller under brændeovnen. Røret føres ud i det fri, og ovnen får dermed sin lufttilførsel udefra.

Godt indeklima – bedre forbrænding

Til de fleste ovne kan man som ekstraudstyr købe et friskluftsæt. Det består af et langt flexrør, isolering, spændebånd og en ventilationsrist til den udvendige side af muren.

Hvis du vælger at forsyne brændeovnen med frisklufttilførsel, opnår du mange fordele. Normalt trækker brændeovnen den nødvendige mængde luft, den skal bruge til forbrændingen, ind fra rummet, hvor den står. Det betyder, at noget af ilten i rummet forsvinder med ind i ovnen, og det kan have en uheldig indvirkning på indeklimaet, hvis du har et meget tæt hus. 
Vælger du at hente luften udefra, slipper du for dårligt indeklima, og du opnår samtidig en bedre forbrænding.

Nemt at montere

Flexrøret spændes fast på tilslutnings-studsen med det medfølgende spændbånd. Husk isolering omkring samlingerne, så der ikke opstår kondensproblemer. Røret føres til et hul i ydervæggen, gerne med fald mod væggen, så der ikke opstår vandlommer. På den udvendige side af væggen monteres ventilationsristen.

Brændeovn med frisklufttilførsel bagud.

Tilslut brændeovnen på få timer

Det kræver hverken særlig håndværkssnilde eller den store værktøjsudrustning at montere og tilslutte en brændeovn. Du kan sagtens gøre det selv, men dit arbejde skal efterfølgende godkendes af den lokale skorstensfejer.
Det eneste du skal gøre, er at lave et hul i skorstenen og mure en bøsning fast. Arbejdet i sig selv er ukompliceret – det allervigtigste er at være omhyggelig med opmålingen, så røgrøret fra brændeovnen bliver placeret helt præcist. Husk at indregne en eventuel gulvplade, som kan være op til en cm tyk, når du skal finde den rigtige højde til hullet i skorstenen. 

Overhold de rigtige afstande 

Hvis væggen bagved brændeovnen er en massiv mur, kan du anbringe brændeovnen klods op ad væggen. Det er dog en god idé at holde minimum 5 cm afstand, så det er muligt at støvsuge bagved ovnen. Afstanden til brandbare materialer som fx træpaneler, trævægge, indfatninger mm skal følge godkendelsen på den enkelte ovn (se producentens monteringsvejledning). Ovnen skal stå på et ikkebrandbart underlag som fx klinker eller på en plade af enten glas eller metal. Underlaget skal gå mindst 30 cm ud foran ovnen og 15 cm på hver side af lågens åbning. 

Tag skorstensfejeren med på råd

Få evt. skorstensfejeren til at kigge på forholdene, inden du går i gang. Han skal alligevel godkende til sidst, og han kan i forberedelsesfasen komme med gode råd om placering, afstande til brændbart materiale m.m.

Tilslutningen trin-for-trin 

Trin 1

Når du har fundet den endelige placering, bruger du murbøsningen til at strege op efter. Bor en række huller med et murbor, fx 8 eller 10 mm, på den indvendige side af stregen. Bor huller hele vejen rundt så tæt som muligt ved siden af hinanden. Alternativt kan du bruge et kopbor, som skal have samme størrelse som murbøsningen.

Trin 2

Når du har boret huller, er det nemt at fjerne ”klodsen” med hammer og mejsel. Sørg for, at hullet er tilstrækkeligt stort til, at murbøsningen nemt kan gå ind i hullet, og at der bliver plads til et tyndt lag mørtel hele vejen rundt.

Trin 3

Læg et tyndt lag cementmørtel på indersiden af murhullet. Brug fingrene og en engangshandske. Læg et tilsvarende tyndt lag mørtel på toppen af murbøsningen, og skub den på plads i hullet.
 

Trin 4

Monter røret i murbøsningen med den medfølgende pakning. Hvis man ønsker det, kan man uden på murbøsningen montere en 4 cm bred pyntekrave.

Trin 5

Monter det medfølgende isoleringsbånd på aftræksstudsen i selve brændeovnen. Når ovnen skal lirkes på plads, er det en god idé at beskytte gulvpladen med et tykt stykke pap el.lign., så du ikke laver ridser i pladen. Det er ligeledes en god idé at have et par ekstra hænder, når ovnen skal på plads.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk