PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Ny stålskorsten til brændeovnen

En systemskorsten fra Morsø består af letvægtsmoduler, som er nemme at håndtere og samle uden brug af skruer. Ved hjælp af nogle få mål fra dig, kan din lokale XL-BYG beregne hvilke moduler, du skal bruge og hvor mange.

Læsetid: ca. 1-2 minutter

Sådan måler du op til skorstenen

Åbn og print vedlagte tegning, så kan du se, hvilke mål du har brug for inden du kommer ned i forretningen. Med de rette mål, kan forretningen hurtigt beregne de moduler, der passer til din løsning.

Sådan måler du op til skorsten (PDF)

Sådan monterer du stålskorstenen

Trin-for-trin guide til projektet.
 

Trin 1

Brug en lodsnor i centrum af røg-studsen, når du skal finde ud af, præcis hvor i loftet du skal skære hul til gennemføring af skorstenen.

Trin 2

Skær hul i loftbeklædningen med en stiksav. Hullet skal være mindst 100 mm større i diameter end skorstenens udvendige diameter der er 350 mm, således at der er 50 mm afstand hele vejen rundt til brændbare materialer.

Trin 3

Mål afstanden fra røgbund-studsen til underkant af loftbeklædningen.

Trin 4

Det uisolerede røgrør skal "stoppe" minimum 225 mm under loftbeklædningen. Husk at pakke med tætningssnor mellem ovn og røgrør. 

Trin 5

Det uisolerede skorstensrør kortes af og tilpasses.

Trin 6

Brug nu en startsektion med monteret isoleringsring, og før sektionen gennem etageadskillelsen.

Trin 7

Umiddelbart under taget skal du montere et såkaldt tagstyr, der spændes fast omkring skorstenen, og enderne af tagstyret fastgøres til tagkonstruktionens spær, lægter eller åse.

Trin 8

Udvendig på taget monteres taginddækningen, der passer til den aktuelle tagbelægning fx som her en Flexinddækning, der kan anvendes til eternit, tegl og betonsten.

Trin 9

Lige oven over tagdækningen monteres en regnkrave, som sikrer mod vandgennemtrængning. Brug den medfølgende patron med silicone-fugemasse i samlingen mellem kravens øverste kant og selve skorstenen.

Trin 10

Til allersidst monteres hætten, der holdes effektivt på plads med det medfølgende spændebånd.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk