PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Derfor skal du skifte din brændeovn ud med en ny

Vil du have ren samvittighed, når du fyrer i din brændeovn, så køb en svanemærket ovn. Læs mere her!


Læsetid: ca. 2 minutter

En brændeovn er en god og miljøvenlig måde at varme sin bolig op på, og brænde- og pilleovne er kun årsag til 2% af forureningen med fine partikler i Danmark. Faktisk er brændefyring CO2-neutral, og fyring med træ reducerer Danmarks udslip af CO2 med 1,6 mio. tons om året. Men det forudsætter altså, at man har en nyere brændeovn, som er mere miljøvenlige end ældre brændeovne og har en langt mere effektiv forbrænding. Desværre har rigtig mange husstande en gammel brændeovn, der ikke opfylder de nyeste krav, og som derfor er ekstra skadelige for miljøet. Her er en række vigtige grunde til, hvorfor det er en god ide at skifte sin gamle brændeovn ud med en nyere model.

Fyr med god samvittighed og anskaf en Svanemærket brændeovn

De fleste nyere danske brændeovne er mærket med det nordiske miljømærke Svanen, der er forbrugerens garanti for, at brændeovnen har en række miljøvenlige egenskaber. Blandt andet indebærer Svanen, at brændeovnen har et meget lavt udslip af skadelige partikler. De nye ovne udleder mindre end fem gram partikler pr. kilo fyret træ, hvilket er under det halve af, hvad en brændeovn udledte for bare ti år siden. Faktisk forurener en gammel brændeovn op til tre gange så meget som en ny, Svanemærket ovn.       

Spar på energien – og på pengene

En Svanemærket brændeovn udnytter brændets energiindhold med mindst 73 % - nogle af de bedste ovne er endda oppe på en udnyttelsesgrad, der ligger over 80 %, hvorimod kravet for de ældre brændeovne kun var 50 %. Det betyder, at de moderne brændeovne får mest muligt varme ud af træet. Med disse Svanemærkede brændeovne kan du også spare penge, da en undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at moderne brændeovne er den billigste måde at opvarme sin bolig på. Helt konkret viser undersøgelsen, at hvis du fyrer med brænde i en nyere, Svanemærket ovn, er den hyggelige varme fra brændeovnen fem gange billigere end elvarme. 

Fyr fornuftigt - udnyt brændet optimalt og tag hensyn til miljøet

Disse nye, moderne brændeovne er konstrueret til at kunne udnytte energien i brændet optimalt. Dog kræver det en optimal forbrænding, og det er ikke altid let at opnå. Her er nogle gode råd til hvordan, du sikrer den optimale forbrænding:
  • Husk altid at brændet skal være tørt, da vand nedkøler ovnen og giver en uren forbrænding. 
  • Læs altid betjeningsvejledningen nøje, så du forstår ovnens avancerede forbrændingssystem. Tænd rigtigt op i ovnen, da den dermed hurtigst muligt når sin arbejdstemperatur.
  • Sørg for ikke at bruge for store stykker brænde. Det er en god ide at sørge for, at der er luft mellem brændet og væggene i brændkammeret. 
  • Fyld ovnen korrekt. For meget brænde i ovnen hindrer en optimal lufttilførsel.
  • Køb brændet tidligt og opbevar det korrekt. Da små træstykker tørrer hurtigt end større, er det en god ide at opbevare træet kløvet.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk