PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Loft til kip - Overvejelser

Overvejer du en loft til kip løsning, hvor hele rummet op til tagryggen udnyttes til at åbne op for et dejligt lyst rum? Så er der en række overvejelser, du skal igennem. Læs mere her.
 

Læsetid: 3-4 minutter

Overvejelser når du laver loft til kip

Der er i Danmark mange huse med lavt til loftet, eller som har en uudnyttet tagetage eller blot en udnyttet tagetage afsluttende med vandret loft på hanebåndene. 

Disse tagtyper kan ved større eller mindre ombygninger ændres til æstetiske flotte og mere rummelige loft til kip-løsninger. Loft til kip – betyder, at loftet som oftest følger tagets udvendige hældning helt op til kippen (tagryggen).

Afhængigt af hvilken mulig loft til kip-løsning man kan få eller vælger, er der mange overvejelser og beslutninger, der skal tages. Skal man gå fra gitterspær til fx hanebåndsspær, er der nye muligheder, og det vil kræve et stort professionelt overblik samt projekteringsforberedelse og myndighedsgodkendelse m.v. Mulighederne kan dog begrænses af lovgivningen og lokalplaner med specifikke restriktioner fx krav om fladt tag (built-up).

Denne artikel er den første af fire, og vil fokusere på de overordnede muligheder, problemfelter, konstruktioner, æstetik, akustik og energi. I de tre kommende XL gør-det-selv guider kan du læse artikler, som er målrettet udvalgte løsninger med loft til kip.

Fakta - det siger lovgivningen

Inden man påbegynder projekt – loft til kip – er det nødvendigt at tage kontakt til de lokale bygningsmyndigheder, som kan fortælle om de gældende regler. Det er i øjeblikket Bygningsreglement 2010 (BR10), hvori kravene til denne type ombygningsopgaver er stillet og beskrevet: www.bygningsreglementet.dk.

Hvis man fx vil tage et uudnyttet tagrum med hanebåndsspær i brug til beboelse og lave loft til kip, skal der i princippet ikke søges om tilladelse til dette (man skal dog i forhold til brandkrav mv. opfylde kravene i BR10). Til gengæld kan der være tilfælde, hvor det ”nye” etageareal ikke er medregnet i bruttoetagearealet. Dette skal undersøges, og er det ikke med, skal det medregnes! Eventuel beregning af den nye tagetages bruttoetageareal foregår ud fra det princip, at gulvarealer, hvis overkant (gulvkote) befinder sig mere end 1,5 m i lodret målt afstand op til tagbeklædningens udvendige side, medregnes som (nyt) bruttoetageareal.

Har tagrummet ikke været udnyttet før, skal der isoleres op til nugældende krav, som er U-værdi 0,10 W/m2 K, svarende til ca. 385 mm mineraluld (lambda klasse 37). Skal man bare frilægge hanebåndene, vil det være en god ide at efterisolere op til minimumskravene i dag, som er U-værdi 0,15 W/m2 K, svarende til ca. 265 mm mineraluld (lambda klasse 37) – dette optager selvfølgelig en del plads/rum nederst på vægkonstruktionen.

Isættes fx ovenlys, kvistvinduer eller vinduer i gavlen, skal disses areal indregnes i det samlede vinduesareal, som maksimum må udgøre 25% af det samlede bruttoetageareal jf. BR10.

Ved en ændring fra gitterspær til hanebåndsspær skal der også tages hensyn til eventuelle lokalplanrestriktioner og ejerforeningsbestemmelser omkring taghældninger og materialevalg (fx at der kun må benyttes gule tegltagsten eller at taghældningen kun må være 25 grader).

Opvarmning og energi

Den nye loft til kip-løsning vil udfordre og stille nye krav til det eksisterende opvarmningssystem (radiator eller gulvvarme) og til varmecirkulationen i rummet. Med den nye løsning vil der automatisk komme til at ”stå” meget varmt luft i kippen (varmen søger jo altid opad).

Alle løsninger giver muligheder for at spare på energiforbruget og minimere omkostningerne ved at anvende den fremadrettede optimale isolering. Denne må gerne udføres efter oplægget i det nyreviderede BR10 (August 2011) med indikation af, hvilke U-værdi krav som formodentligt vil være gældende i 2020. I forbindelse med de energitekniske og økonomiske overvejelser kan man her slå to fluer med et smæk, idet en 2020-sikring af isoleringsniveauet vil udløse et bedre energimærke og dermed øge salgsværdien for ejendommen, samtidig med at man får et nyt og dejligt rum. 

Værd at vide om lydregulering

Skunkvæggen, skråvæggen og det vandrette hanebåndsloft er ofte beklædt med forskellige materialer lige fra profilbrædder til plane gipsplader (de mest anvendte plader i dag). Samtidig er der ofte anvendt trægulve, som sammen med gipspladerne udgør hårde overflad-er, der kan give et forholdsmæssigt dårligt lydmiljø.

En loft til kip-løsning med samme overflader som ovenstående vil kunne ændre på lydmiljøet i rummet, dog ikke just til den bedre side. I forbindelse med den ene eller anden løsning skal man være meget opmærksom på akustikken. Dette gøres bedst i forbindelse med overvejelserne omkring materialevalget. Her kan fx vælges perforerede gipsplader frem for helt glatte eller tæpper i stedet for trægulve. Vær i øvrigt opmærksom på de mange nye forskellige lydregulerende elementer (fx store fotostater eller malerier osv.), som findes.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk