PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Beskyt væggen over køkkenbordet

Væggen mellem køkkenbordet og overskabene er et udsat område - især områderne over komfur og køkkenvask.

Læsetid: ca. 1-2 minutter

Med Kitchen Board fra Fibo-Trespo kan du hurtigt og effektivt beskytte væggen. Panelerne er fremstillet af solidt højtrykslaminat og findes i ikke mindre end 21 varianter - lige fra flisemønster til overflader med stål- og beton-look. Panelernes glatte og stærke overflade tåler direkte vandstænk og store temperatursvingninger. De er hurtige at tørre af og lette at holde rene. Vægpanelerne måler 60 x 58 cm og leveres i pakker med to stk. De monteres hurtigt uden synlige søm eller skruer i en bund- og topliste - enten direkte på skruefast underlag eller på et lægteskelet. 

Sådan monteres panelerne

Trin 1

Mål op og skær evt. pladerne til så de passer i højden. Sav bundlisten til i længden og fug enten under bunden af listen eller direkte på bordet med VVS/vådrumssilicone-fugemasse.

Trin 2

Bundlisten skrues fast i de undersænkede huller på listen, sørg for at skruens hoved ikke rager ud, og at der bliver plads til at pladen kan glide ned i listen. Brug Fibo 3,0 x 35 mm. skruer.

Trin 3

Det er en god ide at lave en prøvemontering, inden du limer og fuger pladerne. Samlingen kan blot klikkes sammen - ved køkkenvasken er det dog en god ide at bruge en smal strimmel fugemasse i klik-samlingen.
 

Trin 4

For at sikre en tæt og holdbar samling skal du lægge en stribe VVS/vådrumssilicone-fugemasse i bunden af listen.
 

Trin 5

Inden montering i skinnen samles pladerne til én lang plade og skubbes ned i bundskinnen. Sørg for at pladen placeres korrekt i forhold til fx skabe/vægge for enden af bordpladen. Tør med det samme overskydende fugemasse væk.

Trin 6

Skru nu pladerne fast til underlaget i top og i siderne cirka 10 mm fra kanten. Brug Fibo 3,0 x 35 mm skruer og husk at bore for med et 4 mm bor, så laminaten ikke beskadiges.

Trin 7

Til sidst monteres afslutningslisterne i top og sider, så skruerne skjules. Listerne fastgøres og holdes på plads med fugemasse. Husk også at fuge langs bundlisten.

Trin 8

Panelerne kan også monteres uden brug af bundliste, og skal så fastgøres med Fibo 3,0 x 35 mm skruer i den markerede rille. Det er en god ide at holde 2-3 mm afstand ned til bordpladen - som skjules af en fejeliste eller fuge.

Trin 9

Bor for i laminaten med et 4 mm bor og skru pladerne fast til underlaget med Fibo 3,0 x 35 mm skruer.

Trin 10

Pladerne monteres én ad gangen og klikkes sammen. Brug fugemasse i samlinger ved køkkenvasken.

Trin 11

Pladerne fuges i bunden og skrues også fast i sider og top. Skruerne skjules til sidst af en afslutningsliste.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk