PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Spar på varmekontoen – isoler den kolde ydervæg

Mineraluld og et lag gipsplader eller to kan forvandle en kold ydervæg til store besparelser på varmekontoen. Her kan du se, hvordan det gøres med en forsatsvæg på et stålskelet.

 Læsetid: 1-2 minutter

Sådan bygger du den lune væg

En isoleret forsatsvæg giver mange fordele: den sparer dyr varme, den kan rette en skæv væg op, og så giver den ofte et meget bedre indeklima. 
Forsatsvæggen er "fritstående" - det vil sige, den bygges op, så der er plads til isolering mellem stålskelettet og den kolde ydervæg.  

Trin 1

 
Monter en vægskinne (med filt eller skumplast) der passer til den ønskede isoleringstykkelse på gulvet i den ønskede afstand fra den kolde væg. Skru skinnen fast med spånskruer og evt. plugs - afhængig af underlaget. Der skal skrues for hver 60 cm.

Trin 2

 
Monter nu en vægskinne lodret over skinnen på gulvet. Også her bruges skruer, der passer til underlaget, med indbyrdes afstand på 60 cm.

Trin 3

 
Til sidst monteres skinnen i loftet over de to skinner på væggene. Anbring et par løse stolper mellem gulv og loft, så du kan rette til og finde den rigtige placering ved hjælp af vaterpasset.

Trin 4

 
Klip stållægterne, der skal bruges som stolper til, så de passer stramt mellem gulv og loft. Vrid dem på plads, og brug en stolpe for hver 45 eller 60 cm - det passer til 90 eller 120 cm brede plader. Skub evt. isoleringen mellem stolper og ydervæg på plads, efterhånden som du rejser stolperne. 

Trin 5

 
Væggen skal isoleres med to lag mineraluld, hvor samlingerne mellem første og andet lag forskydes i forhold til hinanden. 

Trin 6 

 
Monter det første af de to lag gips med gipsskruer for hver 50-60 cm. Skær pladerne til, så der er en afstand mellem plader og tilstødende vægge, loft og gulv på 5-10 mm. 

Trin 7

 
Luk fugen mellem pladerne og de tilstødende flader med akrylfugemasse. Tryk dampspærre - plastfolie - fast i fugemassen og gør folien fast med så få hæfteklammer som muligt. Husk minimum 20 cm overlap mellem banerne af plastfolie. 

Trin 8

 
Monter nu det andet og yderste lag gips, forskudt med en halv plade, så samlingerne mellem de to lag forskydes for hinanden. Brug gipsskruer: Ved kanterne med 20 cm afstand - på midten med 30 cm afstand. 

Trin 9 

 
Det er nemt at dele en plade, hvis du først skærer gennem papirlaget med en skarp hobbykniv. Brug en stållineal, knæk pladen over en bordkant, og skær så papiret frit på den anden side med hobbykniven.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk