PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Læg et diagonalt flisegulv

Et flisegulv, hvor fliserne ligger i et spændende mønster er utrolig flot, og det er ikke særlig svært at lægge. Se her, hvordan du kommer godt fra start og får et anderledes flisegulv.
 

Læsetid: 2-3 minutter 

Den allerførste flise, du lægger, er afgørende for, hvor flot gulvet bliver. Denne skal nemlig ligge præcis op mod midten af rummet. Derfor gælder det om at give sig god tid, når rummet skal måles op, og trække snore, for at fastslå helt nøjagtigt, hvor du skal starte.

Forberedelsen

Hvis du har gulvvarme, skal varmen slukkes et par døgn før, du går i gang med fliselægningen.

TRIN 1

Det er altid en fordel at bruge en grunder i forbindelse med fliselægningen. Her har vi valgt en Alfix PlaneMixPrimer, der fortyndes 1:6 med vand, som skal tørre et døgn, inden du lægger fliser.


TRIN 2

Spænd en snor ud præcis i rummets midte. Hvis du ikke kan slå søm i væggen, kan du sætte et bræt i klemme mellem to vægge og på den måde fastgøre snoren.


TRIN 3

Find nu midten af rummet på den anden led og læg et flisekryds, hvor snoren skærer midten. Mærk op med blyant omkring flisekrydset, så du kan se, hvis det skulle blive skubbet lidt.
 

TRIN 4

Nu er det tid til en løs prøveoplægning. Når fliserne er lagt ud, kan du bedømme, hvordan de skal slutte mod væggene, og du får en fornemmelse af fugebredden.

 
 

Fliserne lægges

Vær omhyggelig med at blande fliseklæberen som angivet på emballagen.
 

TRIN 1

Normalt smører man fliseklæberen på gulvet – men når fliserne lægges diagonalt som her, smøres klæberen på fliserne. Kom klæberen på med en tandspartel og sørg for, at hele bagsiden er dækket, inden den enkelte flise trykkes godt fast.
 

TRIN 2

Den allerførste række fliser er meget vigtig for det færdige resultat. Sørg for, at de flugter 100% med snoren og tjek med vaterpasset, at de er vandrette og ligger i samme højde. Du kan godt smøre klæber på to til tre fliser ad gangen –  så længe klæberen ikke tørrer ud.
 

TRIN 3

Nu arbejder du dig ud i rummet – hele tiden fra midten. Vær sikker på, at mønstret placeres korrekt – når flisen først er lagt på gulvet, er den lidt vanskelig at fjerne igen.
 

TRIN 4

Fliserne kan deles med en almindelig fliseskærer, men lad være med at knække fliserne ved hjælp af fliseskærerens kant – læg dem hellere på kanten af arbejdsbordet, så ”delelinjen” understøttes ordentligt.
 

TRIN 5

Læg alle de hele fliser først, inden de halve ”trekanter” til allersidst klæbes fast langs rummets vægge. Sørg for, at kanterne på trekanterne flugter præcist hen langs væggen.

 

Fliserne fuges

Vælg en ikke for grov fugemørtel til fliserne i badeværelset.

TRIN 1

Når fliseklæberen har tørret til næste dag, kan gulvet fuges. Bland fugemørtel med vand og træk mørtlen diagonalt hen over fliserne med en gummispartel. Gentag processen, indtil du er sikker på, at fugerne er fyldt helt op.


TRIN 2

Lad fugemørtlen tørre en times tid, og vask gulvet med rent vand og en svamp. Skift vandet ofte og skyl svampen hyppigt i rent vand. Fortsæt indtil al overskydende fugemørtel er væk.


TRIN 3

Lad overfladen hvile, til fugen er fast, inden fliserne vaskes med rent vand.
 
 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk