PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Skift den ødelagte flise

Når du skal udskifte en ødelagt flise på væggen, skal det gøres med forsigtighed og præcision. Her får du en god guide til, hvordan du kan udskifte den gamle flise til en ny helt enkelt.

Læsetid: 1 minut 

Sådan skifter du ødelagte fliser på væggen

Er vægflisen slidt eller beskadiget?
Her giver vi dig en trin-for-trin guide til, hvordan du nemt kan skifte en ødelagt vægflise.

Det skal du bruge til udskiftning af flise

Trin-for-trin guide til fliseudskiftning

Trin 1
Fjern gammel fuge

Fjern fugen omkring den beskadigede flise. Brug en smal, flad mejsel eller en udtjent skruetrækker, og pas på at du ikke beskadiger nabofliserne.

Trin 2
Fjern flise og giv grunder

Når fugen er fjernet, kan du forsigtigt slå den gamle flise i stykker. Sørg for at rense godt i bund, så du får al gammel fliseklæb fjernet. Støvsug overfladen og påfør en flisegrunder.

Trin 3
Fliseklæb

Fliseklæberen skal ikke som normalt smøres på væggen, men bag på flisen. Brug en tandspartel og sørg for, at hele bagsiden er dækket af klæber. Pres flisen på plads.


 

Trin 4
Flugtning

Brug en liste eller et lille vaterpas til at tjekke, at flisen flugter med de omkringliggende fliser.


 

Trin 5
Fastsikring

Brug flisekryds for at holde flisen fast i den rigtige position. Flisekrydsene fjernes dagen efter inden fugning.


 

Trin 6
Fugning

Brug en gummispartel, når fugerne skal fyldes med fugemørtel. Brug spartlen i diagonale bevægelser på kryds og tværs, til fugen er helt fyldt. Tør så overskydende fugemørtel af med en hårdt opvredet svamp, og efter 20-30 minutter kan overfladen poleres med en ren, tør klud.

Nu har du igen en komplet, fin flisevæg.

 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk