PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Råd og inspiration til brusenichen

Overvejer du at installere et nyt bruseområde? Her kan du hente inspiration og gode råd til, hvordan du kan indrette bruseniche. Find ud af, hvilken type der er mest dig - brusekabine, bruseafskærmning eller brusehjørne.
Bruser - XL-BYG

Læsetid: 2 minutter

Brusenicher er populære

Brusebadet er efterhånden blevet de fleste danskeres foretrukne måde at tage bad på. Det er hurtigt, det er nemt, og energiforbruget er ikke så stort.

Tidligere gik de fleste i karbad, når de skulle tage et bad. Og det er da også dejligt med et langt, varmt bad i et lækkert badekar. Men der går tid med det, og det koster en del at fylde badekarret op med varmt vand. Et varmt brusebad tager ikke ret lang tid og er blevet et fast morgenritual for de fleste danskere i en travl hverdag. Vil du have et ekstra dejligt brusebad, kan du investere i en stor hovedbruser med vandstråler, der falder blødt ned.

Har du dårlig plads på badeværelset?

De fleste har deres bruseniche i badeværelset. Men hvis du fx bor i en mindre lejlighed og har dårligt med plads, kan du også vælge at placere en brusekabine et andet sted i din bolig, så længe den bliver vådrumssikret. En brusekabine er helt lukket, så der ikke sprøjter vand ud på gulvet, du kan sagtens få en rigtig flot designet brusekabine, så den ikke virker skæmmende på resten af boligen, selvom den står i et andet rum end badeværelset.

Uanset om du vælger et brusehjørne, en bruseafskærmning eller en brusekabine, er fordelen, at du skærmer området af fra resten af rummet. Her har du et afgrænset sted, hvor du kan have shampoo, sæbe, svampe og børster stående og tage bad, når du vil, uden at genere andre.

Bruser - XL-BYG

Brusenicher i flot design

Der er sket meget, hvad angår brusenichers udseende. Det kan man meget tydeligt se, hvis man sammenligner moderne, flot designede brusenicher med ældre brusebade. Moderne brusenicher kan fås med flotte glasvægge og forkromet brusearmatur, som gør det til en ekstra dejlig oplevelse at gå i bad. Har du samtidig indrettet rummet med flotte gulvfliser og vægfliser, kan du få et rigtig lækkert badeværelse. Hvis du ovenikøbet monterer gulvvarme, er det altid behageligt varmt at træde ud på badeværelsesgulvet - også en kold vinterdag.
En flot bruseniche behøver ikke at koste alverden. I dag kan du for et meget rimeligt beløb få en rigtig flot bruseafskærmning, som passer godt ind i resten af badeværelset og højner det samlede indtryk, man får af det.

Bruser - XL-BYG

Den bedste bruseniche til dit behov

Bruseafskærmning

Der findes mange forskellige, elegante typer badafskærmning på markedet i dag. De giver typisk et luftigt, let udtryk, der passer flot ind i rigtig mange hjem. Du kan både få versioner, som lukker bruseområdet af på én side og versioner, som lukker helt af på to sider. Det rette valg kommer helt an på, hvor åbent et rum, du ønsker at skabe, og selvfølgelig på vådrumssikringen.

Brusehjørne

Mange vælger efterhånden et brusehjørne, når de vil installere en ny bruseniche. Brusehjørnet er ofte fremstillet af buede, hærdede glasdøre, der støder op mod hinanden, så de lukker af ind til brusenichen, når du tager bad. Dørene kan skubbes helt ind mod væggen, når du ikke bruger badet, og således optager brusehjørnet stort set ingen plads i badeværelset.

Brusekabine

Hvis du ønsker, at brusenichen skal være lukket på alle sider, kan du vælge en brusekabine. Moderne brusekabiner kan se rigtig smarte ud og indeholde alt det udstyr, du ønsker i brusebadet som brusestangsæt med hovedbruser og håndbruser osv.

En brusekabine er en god løsning, hvis du vil etablere brusebad et sted, hvor du ikke er helt sikker på, om væggene er vandtætte og kan klare mængden af vand fra bruseren. På den måde er brusekabinen både en nem, praktisk og sikker investering.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk