PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Byg selv møbler til badeværelset

At bygge med porebeton er stort set som at bygge med overdimensionerede Lego-klodser. Porebeton er utroligt populært til ”møbler” som f.eks. skabe og reoler, til opbygning af brusekabiner eller til hele køkkener og badeværelser.

 Læsetid: 1-2 minutter

At bygge med porebeton er stort set som at bygge med overdimensionerede Lego-klodser. Porebeton er nemt at håndtere; vægten er lav, og det er desuden utrolig nemt at bearbejde. Du kan save, slibe og høvle med helt almindeligt håndværktøj. Porebeton er de seneste år blevet utroligt populært til ”møbler” som f.eks. skabe og reoler, til opbygning af brusekabiner eller til hele køkkener og badeværelser. Multiplade i formatet 7,5x40x60 cm er utrolig velegnet til inventar. Det saves til med en almindelig håndsav, det er nemt at tildanne f.eks. med en grov rasp, og de enkelte plader limes sammen med en speciel lim.

BYG ET BADMØBEL

Du skal bruge 14 multiplader i størrelsen 7,5x40x60 cm, fem liter lim, skruer, vinkelbeslag, spartelmasse og vådrumssikring, hvis skabet skal bruges i vådrummet. Skabet vi har bygget måler 180 cm i længden og 63 cm i bredden/dybden.
 

TRIN 1

Beslut hvor højt bord-pladen skal sidde og skru en lægte fast på væggen i denne højde. Lægten skal senere understøtte bordpladen langs væggen.


 

TRIN 2

Sav pladerne til med en håndsav. Sav ud til eventuelle rør i bunden og til lægten, der skal bære bordpladen.


 

TRIN 3

Brug vaterpasset og tjek, at multipladerne er i vage og i samme højde. Er der mindre ujævnheder kan de nemt tilpasses med saven eller en grov rasp.


 

TRIN 4

Bland limen som angivet på emballagen og smør den på bund (og even-tuelt side) af den første multiplade. Tryk den på plads og tjek at den er i lod og vage.


 

TRIN 5

Lim nu de efterfølgende plader ovenpå. Fjern overskydende lim med det samme, inden den størkner. Lim dernæst bordplade-stykkerne på.


 

TRIN 6

Monter en vådrumsgips-plade på bagvæggen og smør vådrumsprimer på vådrumsgipsen. Læs brugsanvisningen omhyggeligt.


 

TRIN 7

Klæb armeringsvæv fast i hjørnerne og i overgangen mellem bagvæg og bordplade. Armeringsvævet klæbes fast med vådrumsmembranen.


 

TRIN 8

Bagvæg og bordplade skal nu behandles med vådrumsmembranen, så overfladerne bliver helt tætte. Læs igen brugsanvisningen; der skal normalt lægges et minimum 1 mm tykt lag på.


 

TRIN 9

Multipladerne under bordet, og der, hvor der ikke er vådrumsmembran, fugtes og spartles med sandspartel, så overfladen bliver glat.


 

TRIN 10

Monter bærelister på sidevæggene, så du kan lægge hylderne på plads. De kan enten ligge løst, eller du kan montere skuffer i beslag/skinner.


Før:


 
Efter:



 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk