PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Sådan får du succes med gasbrænderen

En gasbrænder og en flaske gas er uundværligt, når du skal brænde tagpap fast, eller når ukrudtet skal svides. Her får du fagmandens gode råd om, hvordan du håndterer gas og ild.

Læsetid: 1-2 minutter

Bliv dus med gasbrænderen

Få et par gode råd til sikker brug af en gasbrænder. 
Trin 1
Sørg for at alle samlinger og forskruninger er helt tætte på din gasbrænder. Det gælder både slangen ved gasbrænderen og ved regulatoren, der monteres på gasflasken. Læg mærke til at nogle møtrikker - fx ved regulatoren - har ”omvendt” gevind, det vil sige, du skal dreje mod uret, når du spænder og strammer den. Du kan nemt teste, om samlingerne er tætte ved at smøre lidt sæbevand på eventuelle "mistænksomme" steder - når du har tændt for gassen.
 
Trin 2
Regulatoren skal sættes godt fast på gasflasken. Tag fat om den som vist på billedet; pres den brede ring opad med pegefingrene, tryk den ned på ventilen på gasflasken, og pres derefter den brede ring hårdt nedad. Det skal give et klik. Løft kortvarigt i regulatoren for at sikre, at den sidder fast. Herefter kan du åbne for gasforsyningen på regulatoren.
 
Trin 3 
Sådan åbner du for gassen på din gasbrænder: Drej på det lille håndhjul på brænderens håndtag, så der åbnes for gassen. Tænd din gasbrænder med en lighter eller en skåltænder. Indstil din gasbrænder, så den har en vågeflamme. Tryk på snapventilen (”trikker”) for at få fuld flamme.

Gas med omtanke

Anbring flasken på et stabilt underlag
  • Gasflasken skal placeres, så den ikke kan vælte. Hvis den vælter, risikerer du, at der løber flydende gas ud af slangen, og det kan hurtigt resultere i en alvorlig stikflamme med risiko for både brand og personskade.
  • Du skal altid bruge en regulator sammen med gasværktøjet. Uden regulator er der risiko for, at der kan opstå stikflammer, der er risiko for, at gassen kondenserer i slangen - at den går fra dampfase til væskefase og dermed bliver flydende.
  • Tjek gasslangen med mellemrum, og skift den ud hvis der opstår små revner i den, som kan ske, når slangen ældes og udsættes for sollys.
  • De fleste tagdækkerbrændere har et meget højt støjniveau på op til 100 dB. Derfor bør du anvende høreværn. 
  • Hvis opgaven gælder tagpap, er det en god ide at vælge en gasbrænder med støtteben, så du kan lægge brænderen fra dig uden at slukke den. Vær altid opmærksom, når du stiller brænderen på støttebenet. Der kan være fare for, at brænderen vælter, især hvis slangen er snoet.
  • Sørg altid for at have en effektiv ildslukker med dig på taget, når du brænder tagpap på!!

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk