PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

God havejord

En god jord er levende og rig på bl.a. humus – det organiske materiale, der giver det øverste muldlag den mørke farve. Humus holder på vand og næringsstoffer og sikrer, at jorden er porøs, så planternes rødder kan vokse. I løbet af året bruger planter af jordens naturlige næringsstoffer, og for at få de optimale vækstbetingelser, skal jorden indimellem forbedres.


Læsetid: ca. 1-2 minutter

Sådan gør du 


En af de bedste måder at øge jordens humusindhold på er ved at sprede spagnum ud på jorden.

Almindelig spagnum

Er det græsplænen, der skal forbedres, kan du bruge almindelig spagnum, der med sin porøse konsistens er let at rive ned mellem græssets strå. Spagnumen spredes med løs hånd over hele plænen og rives herefter med en plænerive. I løbet af ca. 14 dage er spagnumen forsvundet fra græssets overflade og indgået i det naturlige kredsløb. Det anbefales at give græsplænen en omgang to gange årligt.

Spagnum tilsat næringsstoffer

Til blomsterbede, i køkkenhaven eller drivhuset er det beriget spagnum, du kan bruge. Denne spagnum er tilsat næringsstoffer, der er tilpasset de enkelte planters behov, og du behøver derfor ikke gøde så tit i vækstperioden. I køkkenhaven kan du i foråret sprede et ca. 5 cm tykt lag ud på jorden, og enten grave eller fræse det ned i muldlaget. I blomsterbede spredes et ca. 3 cm tykt lag ud, der kultiveres eller rives ned i muldlaget.

Surbundsspagnum

Til surbundsbed o.l. er det vigtigt at bruge spagnum specielt udviklet til dette. Her kan du bruge en Rhododendron spagnum, der giver optimale vækstbetingelser for surbundsplanter. Hvis du supplerer jorden både forår og efterår, kan du sikre planterne en frodig og langvarig vækst i flere år. Spred spagnumen i et ca. 5-10 cm tykt lag oven på den bestående jord.

Kompost 


Brug af kompost er en anden måde at forbedre jorden på. Når du bruger kompost af haveaffald, bringer du nogle af de næringsstoffer tilbage, som blev fjernet med planternes høst. Komposten er klar til brug i haven efter ca. et halvt års opbevaring i kompostbeholderen, men processen kan dog fremskyndes ved at bruge havekalk i komposten. 

Dette kombineret med vanding og hyppig ventilering af komposten gør, at mikroorganismerne får optimale arbejdsbetingelser. For at få mest ud af komposten, skal den graves ned i køkkenhaven om efteråret. Så kan du igen så i det tidlige forår uden problemer. Kompost må ikke bruges i surbundsbede, ved stiklingeformering eller såning, da næringsstofferne er meget koncentrerede.

Kalk

 

Da kalken vaskes ud med regnvandet, er det nødvendigt at give jorden ekstra kalk. Ved at give sin have kalk forår eller efterår sikrer man omsætningen af jordens organiske stoffer til fordel for plante-væksten. 

Kalken giver jorden en høj pH værdi (lav surhedsgrad), som giver jordens mikroorganismer optimale arbejdsbetingelser. Til en alm. kalkning anvendes ca. 25 kg til 300m2. Kalken findes i flere varianter med og uden næringsstoffer eller som støvfrit granulat.

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk