PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Mad på grillen

Der findes efterhånden ikke noget du ikke kan tilberede på grillen. Du kan lave appetizers til dine gæster, bage dine fødseldagsboller eller ryge fisken - direkte i grillen. Få gode råd til madlavning på grillen her.
Alt om grill - Mad på grillen

Læsetid ca: 3-4 minutter

Alle kender en god flammegrillet bøf, saftige spareribs eller en flot grillet laksesteak. Pulled pork er også blevet udbredt med lynets hast, og i kombination med en sprød coleslaw, er den gået rent ind hos danskerne. Det er alt sammen lækre klassikere, men der er så meget andet, en grill kan bruges til, så her kommer nogle af alle de andre spændende ting, du også kan fremtrylle på din grill.

Lav appetizers på grillen

En lækker appetizer, mens stegen hviler på skærebrættet, kunne være grillet gedeost i skiver eller halloumi, som er en meget salt, cypriotisk ost, der gør sig godt på grillen. Grill eventuelt også skiver af rød peber, squash og et trekantet stykke pitabrød. Stik et lille træspyd gennem ost, grøntsager og brød og server den lille lækkerbisken til et glas vin. Alt om grill - Map på grillen - Appetizers

Til hovedretten er der også masser af lækre muligheder. Hvis du har et rotisseri bliver en form for steg eller fjerkræ superlækkert i grillen. Du kan også nemt selv lave porchetta, som er svineslag rullet som en rullesteg med forskellige krydderurter, grøntsager og krydderier og bundet stramt med kødsnor. Også denne bliver rigtig god i grillen. Det smarte ved at tilberede større stykker kød i grillen er, at du kan udnytte eftervarmen til at varme brød, bage et tyndt pandebrød eller stege fintstnittede grøntsager på en grillplade over risten. Der er også udviklet en smart ny beholder, som kan sættes på rotisseriet og bruges til at riste kartoffelbåde eller grønt, som således bliver varmepåvirket fra alle sider.

Server en stor skål frisk salat med årstidens grøntsager og en god dressing til hovedretten. Prøv for eksempel at blande friske jordbær eller vandmelon i salaten om sommeren. Selv om vi elsker grill, er det rart også at have noget på tallerkenen, som ikke er grillet. Det giver en bedre balance i måltidet.

For at fuldende måltidet og udnytte grillens eftervarme, kan du helt sikkert gøre lykke med en god gammeldags banana split med søde grillede bananer, en god vaniljeis, eventuelt flødeskum, chokoladesauce og et drys hasselnøddeflager.

Bagning

Bagning i den lukkede grill er sjovt, og temperaturen kan styres med samme nøjagtighed som i en ovn med en moderne grill. Og hvorfor stå inde i køkkenet og bakse med desserten, mens dine gæster sidder på terrassen og hygger sig? Det er meget sjovere at trylle lækre kager, småkager eller lune friskbagte boller ud af grillen. Du har måske allerede eksperimenteret med pizza på stenplade i grillen? Det samme princip kan bruges til meget andet bagværk, så som boller, sprøde knækbrød, scones, muffins, cupcakes eller andre lækkerier. Bager du for eksempel en kagebund i den lukkede grill, kan du pynte den med flødeskum og friske bær – og du har den lækreste dessert eller kage til kaffen på rekordtid. 

Alt om grill - Mad på grillen bagning foccacia 

Røgning i grillen

En anden ny tendens – som sjovt nok også stammer fra USA – er røgning, som du nemt kan afprøve hjemme i baghaven. Prøv at røge for eksempel en brieost, fisk, svinemørbrad eller kylling. Du kan tydeligt smage røgen, selvom røgning i grillen ”kun” er en kombination af røgning og grillning.  Bruger du kuglegrill,, starter du med at gøre den klar til indirekte varme, det vil sige de varme grillkul placeres ude i hver side af grillen. Anbring en aluform med vand på kulristen. Tag en håndfuld røgflis, væd med vand og læg røgflisen ned til de varme kul. Vent med at lægge maden på risten til røgen har dæmpet sig en smule. Efterhånden som maden tilberedes, kan du spæde til med mere røgflis og supplere med vand, som hjælper med at holde temperaturen lav, hvis du vil røge over længere tid.Alt om grill - Mad på grillen røgning

Der findes også et røgkammer, som passer til langt de fleste grilltyper – herunder også gasgrill. Princippet er i al sin enkelhed, at røgflisen lægges i blød i vand, dryppes godt af og fyldes i kammeret, som stilles direkte på risten. Derefter lægges kødet på grillen, låget lukkes, og resten klarer grillen selv. Du kan også eksperimentere med at vædde røgflisen i rødvin i stedet for vand.

Der findes også en decideret røgovn fra Weber, som bruges til ægte varmrøgning og er velegnet til røgning af større stykker kød, som for eksempel en lammekølle, men den spænder vidt og kan også bruges til for eksempel røgning af ost. 

Uanset om du vil eksperimentere med røgning i grillen eller går all in og prøver den ægte røgovn, er det vigtigt for smagen og røgudviklingen, at du bruger en ægte røgflis. 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk