PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Sikker vinteropbevaring af robotplæneklipperen

Når vinteren tager sit indtog, er det vigtigt at tænke på sikker opbevaring og vedligeholdelse af robotplæneklipperen, så den bliver klar til at slå græsset igen til forår. Læs her, hvad du kan gøre.

Robotten skal overvintre i de rette omgivelser for så lang levetid - og så god funktion som muligt. Er du i tvivl om, hvordan du passer bedst på robotplæneklipperen i de kolde måneder, kan du læse med her, hvor vi giver dig en række gode anbefalinger til den optimale overvintring af robotplæneklipperen.

Sådan gør du robotten klar til vinter

Når temperaturen i jordbunden begynder at falde konstant under 5 °C, er det blevet tid for robotplæneklipperen at gå i hi. Før du sætter den i ladestationen for vinteren, skal du starte med at kontrollere batteritilstanden. Oplad batteriet en sidste gang inden vinteropbevaring. Der skal altid være strøm på batteriet, for at sikre, at det ikke falder sammen.

Rengøring af alle robottens dele

Det er vigtigt, at der ikke anvendes vand til rengøringen af robotten. Tjek altid producentens manual for specifikationer på den enkelte robot inden vinterklargøringen.
Det anbefales, at du rengør din robotplæneklipper, inden du stiller den til opbevaring. Husk at slukke for den eller tage batteriet ud, før du går i gang (afhængigt af model). Vær desuden opmærksom på ikke at bruge højtryksrens, men i stedet at benytte en børste eller klud til at tørre robotten af.

Ladestationen afmonteres og børstes ren for jord, græs og blade. I samme omgang kan du tjekke, om stationen er beskadiget. Når robotplæneklipperen ikke bruges i løbet af vinteren, og ladestationen er sat på lager, kan kabler og tilslutninger opbevares sikkert og beskyttet mod vejret i denne robuste plastikkasse (passer til alle robotmærker).

Dernæst rengør du klippesystemet i robotten uden brug af vand (medmindre producenten foreskriver andet i manualen), så knivene til forår fortsat kan rotere jævnt og frit. Sluk for robotplæneklipperen og vend den på hovedet på et blødt underlag. Løsn skruerne med skruetrækker og fjern knivene, så du kan komme til at rengøre klippesystemet med en børste. Sæt herefter knivene på igen eller udskift til nye.

Husk at kontrollere robotplæneklipperens ladepoler for, om de er irrede. I så fald skal de slibes med sandpapir beregnet til metal. Fjern græsrester og skidt med børste uden brug af vand.
Nogle modeller kan spules med normal vandslange, men det er vigtigt at tjekke producentens manual inden. Langt de fleste modeller tåler ikke rengøring med vand.

Jord og plænerester på - og omkring forhjul fjernes. Drej dem indimellem for at få det hele med. Slut med at tørre efter.

Opbevaring af robotplæneklipperen

Din robotplæneklipper og dens batteri bør opbevares tørt og frostfrit. Brug f.eks. den originale emballage. Nogle ladestationer kan tåle at stå ude om vinteren, mens andre ikke kan. Tjek derfor produktmanualen efter, om din ladestation tåler kulden, og tag den ellers med ind til opbevaring.

Placer ikke noget oven på plæneklipper eller ladestation.

 

Tag til slut et ekstra kig på tjeklisten og se, om der er noget, du har glemt:

  • Kontroller batteritilstanden – Der skal altid være strøm på batteriet, for at sikre, det ikke falder sammen
  • Oplad batteriet til vinterpausen
  • Rengør og opbevar ladestationen til vinterpausen
  • Rengør klippesystemet og udskift knivene
  • Kontroller ladepolerne på robotplæneklipperen
  • Rengør karrosseriet og området omkring knivene
  • Rengør indvendigt og udvendigt på forhjul
  • Rengør området omkring hjulene
  • Opbevaring frostfrit og i tørvejr (Kontroller producentens forskrifter om vinterladning opbevaring)
  • Afgrænsningskabel (Her kan købes en boks, som holder ledningerne fri for frost og fugt)

Nu skulle din robotplæneklipper og alle dens dele være godt rustet til vinterens komme. 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk