PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Gør plænen klar til robotplæneklipperen

Worx robotplæneklipperen klarer græsplænen, når først den er installeret. Se hvordan du gør græsplænen klar til robotten med denne trin for trin vejledning!

Læsetid: 2-3 minutter

En robotplæneklipper er smart. Den er helt lydløs, og når du først har klaret den nødvendige ”indhegning” af plænen og friholdt f.eks. blomsterbede og havebassiner, kan du læne dig mageligt tilbage. Din robotplæneklipper klarer græsplænen, og hvis den er ved at løbe tør for strøm, så finder den selv tilbage til ladestationen og sørger for genopladning af batteriet.

Sådan gør du plænen klar

 

Trin 1  

Når du pakker din robotplæneklipper ud, skal du passe godt på emballagen. I toppen sidder en skabelon, som er lige til at trykke ud. Den skal du bruge som afstandsmåler, når du trækker kabel rundt i haven.

Trin 2

Tjek, at alle pap- og beskyttelsesstykker er fjernet under skjoldet af din robotplæneklipper.

Trin 3 

Luk æsken med kabel op i toppen, og find den løse ende markeret med et stykke tape, så er det nemt at trække kablet ud uden at lave ”fuglereder”.

Trin 4

Du er nu klar til at montere ladestationen til din robotplæneklipper tæt ved kanten af græsplænen - på en plan flade. Den skal placeres, så pilen vender mod græsplænen, og du skal tænke på, at det skal være tæt på en stikkontakt. Ladestationen fastgøres til plænen med fire store ”jordskruer”, der skrues i med sekskantnøglen, der følger med.

Trin 5

Brug en afisolertang til at afisolere én cm af kablet, og placér det så i ladestationen ved den sorte markering.

Trin 6

Brug nu skabelonen og gør kablet fast med de medfølgende pløkker - 45 cm fra kanten af plænen. Det forhindrer robotplæneklipperen at sidde fast eller lignende i omkringliggende bede.
 

Trin 7

Kablet lægges stramt oven på plænen og fastgøres for hver 50 cm med pløkkerne.
 

Trin 8

Du kan også med fordel grave en lille rende - fx med en lugekniv, så kablet anbringes en centimeter under overfladen - så er du helt sikker på, at den ikke bliver klippet over, når din robotplæneklipper er i gang.

Trin 9

Her kan du tydeligt se, hvordan kablet ligger; enten stramt oven på plænen eller lagt ned lige under overfladen.
 

Trin 10

Når du skal rundt om en forhindring som fx flagstangen hér, skal du huske, at ”svinget” ikke må være 90 grader - det skal være en blød bue, ellers kan din robotplæneklipper ikke finde vej.
 

Trin 11

Hvis plænen støder op til ”glatte” fliser, kan du med fordel lægge kablet helt tæt på fliserne, så kører din robotplæneklipper ind på flisen og slår græsset helt tæt på flisekanten.
 

Trin 12

Hvis du skal helt rundt om en forhindring placeres kablet tilsvarende hele vejen rundt og tilbage til kanten af plænen.
 

Trin 13

Det betyder, at der ligger to baner kabel tæt op ad hinanden, og de ”opvejer” således hinanden, så robotplæneklipperen ikke opfatter det som kabel-begrænsning - men bare kører hen over det dobbelte kabel.

Trin 14

Når du har været hele vejen rundt med kablet, stikkes det ind i hullet i den venstre side af ladestation, trækkes igennem, afisoleres og monteres ved den røde klemme.
 

Trin 15

Nu er du næsten klar til at lade din robotplæneklipper klare resten. Du skal bare vælge en klippehøjde ved at dreje på det store hjul.  
 

Trin 16

Tryk på startknappen, og din robotplæneklipper går i gang med det ”hårde” arbejde.
 

Trin 17

Robotplæneklipperen finder selv ind i ladestationen, når det er tid til en genopladning. Hvis din robotplæneklipper støder ind i kablet eller i en forhindring, bakker den automatisk og skifter retning. Når først robotplæneklipperen er sat igang, skal du altså ikke bekymre dig om klipning af græsplænen mere.
 

Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk