Om os
Her får du historien om hvordan Gørlev Trælast blev til XL-BYG G&S Gørlev.
Her får du historien om hvordan Gørlev Trælast blev til XL-BYG G&S Gørlev.
Gørlev Trælast blev grundlagt i 1897 af Tømmerhandler Anders Larsen og Købmand Chresten Schou. Gørlev Trælast blev etableret som "Handelshuset" og fra begyndelsen var virksomheden en købmandsgård, men voksede igennem de første 10 år til en større tømmerhandel med eget savværk. Vi handlede også med korn, foderstoffer, brændsel og bygningsartikler.
Efter krisen i 1930-erne blev selskabet overtaget af en aktionærgruppe og fra 1950 blev vores firmanavn ændret til Gørlev Handelshus A/S.
I 1969 trådte selskabet i likvidation og blev solgt til Søren Arne Dybdahl, der kom fra Vejle. Han fortsatte Handelshuset som privatejet firma og iværksatte en udvikling af vores virksomhed, der skabte fundamentet til Gørlev Trælast, som vi kender forretningen i dag.
Den gamle kolonialforretning blev lukket i 1971 og ændret til udstillingslokaler af bl.a. køkkener og pejse. Samme år blev der åbnet et byggemarked med gavlen ud mod Østerled - på præcis det samme sted, som Gørlev Trælasts byggecenter ligger i dag. Hele den øvrige del af ejendommen blev samtidig fra 1971 anvendt til tømmerhandel og bygningsartikler.
Arne Dybdal var også i 1970´erne stifter og iværksætter af Gørlev Leca og Betonvarerfabrik, men dette forretningsområde ophørte i 1981.
I 1976 solgte Arne Dybdahl Gørlev Handelshus A/S til trælast- og byggematerialevirksomheden Grønvold & Schou A/S i Slagelse og vores forretning skiftede navn til Gørlev Trælast. I de følgende år blev næsten alle de gamle bygninger nedrevet og erstattet af nye og mere hensigtsmæssige til trælastdrift.
Vi etablerede en stor Drive-In trælast på 1150 m2i 1984.
Samme år overtog vi naboejendommen, det tidligere Gørlev Afholdshotel. Bygningerne til Gørlev Afholdshotel blev nedrevet og det gav en hel del udendørs lagerplads til opbevaring af trælast, isolering, betonvarer mv.
I 1986 blev hele hjørneejendommen med den oprindelige kolonialforretning og lejligheder nedrevet. Samtidig blev bygningen med byggemarked nedrevet og erstattet af nye indbydende og tidsvarende bygninger på over 500 m2til vores byggecenter.
To år efter blev Drive-In hallen udvidet med godt 200 m2 og i 1989 overtog Gørlev Trælast den østlige del af Sdr. Alle til yderligere lagerplads.
I 2007 tilsluttede vi os XL-BYG kæden, sammen med Grønvold & Schou i Slagelse.
XL-BYG G&S Gørlev er i dag en moderne trælast- og byggematerialeforretning og vi arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre vore services, produktsortiment og forretningsgange, så de lever op til vore kunders forventninger og behov.
Velkommen i XL-BYG G&S Gørlev
XL-BYG G&S Gørlev
Østerled 32, 4281 Gørlev
CVRnr: 14974237
Byggecenter åbent i dag: 06:00 - 17:00
Proffcenter åbent i dag: 06:00 - 17:00