Artikel
Vælg de rigtige vinduer og døre til din bolig
Vinduer og døre spiller en enormt stor rolle for dit hjems visuelle udtryk. Med nye døre og vinduer kan du give dit hjem et løft, der passer til din boligs arkitektur.
Artikel
Vinduer og døre spiller en enormt stor rolle for dit hjems visuelle udtryk. Med nye døre og vinduer kan du give dit hjem et løft, der passer til din boligs arkitektur.
Vinduer og døre spiller en enorm rolle for dit hjems visuelle udtryk: Skal din facade være moderne, romantisk, lys eller mørk? Hvilke døre og vinduer, du skal vælge, afhænger naturligvis af din personlige smag – men også af husets arkitektur og alder.
Når du skal vælge vinduer, vil du opleve, at der er rigtig mange forskellige typer, designs og stilarter at vælge imellem. Fra det klassiske dannebrogsvindue til det moderne minimalistiske vindue. Selvom de storsprossede designs giver et hyggeligt og hjemligt udtryk, vælger de fleste i dag enkle vinduer med smalle rammer, hvor fokus er på rene linjer og maksimalt lysindfald.
Vinduer med smalle rammer matcher designmæssigt de fleste nyere huse og den stil, som har domineret husbyggeriet de sidste mange år. Med deres rene linjer og store, ubrudte flader skaber denne type vinduer en rolig facade, der er udpræget nordisk i sit udtryk.
Den helt store forskel er dog oplevelsen inde i selve boligen, hvor de smalle rammer tillader langt mere dagslys at trænge ind. Dagslyset ’åbner’ rummet, så det føles større, og simpelthen gør os gladere. Samtidig giver de smalle rammer og store ruder en bedre udsigt, så naturen eller bylivet udenfor pludselig føles meget tættere på.
Før du kaster dig over de moderne vinduer, bør du dog altid tage husets alder og arkitektur i betragtning. Du kan f.eks. genbesøge husets tegninger eller gamle fotos for at få et indblik i, hvordan arkitekten oprindeligt forestillede sig stil, farve og proportioner. Der ligger jo tit mange tanker bag, som er fornuftige at forholde sig til.
Træ/alu Daylight er en ny vinduesserie fra Outline med ultra smalle vinduesrammer. De smalle vinduesrammer giver et moderne, stilrent look og meget mere dagslys i din bolig. Med Daylight får du tilmed markedets bedste isoleringsevne.
Daylight vinduesserien giver op til 8% mere dagslys sammenlignet med det traditionelle træ/alu vindue.
Få mere glæde af dagslyset og din udsigt med smalle vinduesrammer.
Yderdøren er det første dine gæster møder. Den sender et kraftigt signal om, hvem der bor bag døren og er samtidig med til at understrege boligens stil. Ønsker du, at dit hjem skal virke åbent og imødekommende, kan du f.eks. vælge en dør med stort indkig til entreen og husets indre. Det giver samtidig en lys og venlig entre.
Vil du omvendt signalere eksklusivitet og soliditet, kan du f.eks. vælge en yderdør helt uden vinduer og gerne i massivt træ eller med et meget robust look. Igen vil vi anbefale, at man tager hensyn til husets arkitektur, og f.eks. ikke sætter en blank, hvid plasticdør i en patriciervilla.
Du kan se en del af udvalget af yderdøre i XL-BYG webshop, men der er mange flere dørdesigns at vælge i mellem. Kom ned i din lokale XL-BYG og hør om alle mulighederne.
Når du har lagt dig fast på en stil, er næste skridt farven: Er du mest til de elegante hvide og sorte varianter, eller skal der mere kulør på? Det er i bund og grund et spørgsmål om smag, men det er vigtigt, at du vælger ud fra, hvad der klæder lige præcis dit hus, og ikke hvad der ser pænt ud på andre huse. Det er også altid en god idé at tænke to gange, inden du vælger en ’trendfarve’. Dine vinduer og døre skal sikkert hænge der lang tid efter, at moden er skiftet.
Hvid, sort og jordfarver går dog aldrig helt af mode. Hvide vinduer passer perfekt til huse i mere klassisk stil, mens sort eller mørkegrå er de foretrukne valg til mange moderne byggerier. Uanset hvad du er til, kan det være et godt tip at vælge en vinduesfarve, der matcher et andet element i huset, f.eks. tag, udhæng eller sokkel. Det skaber et harmonisk udtryk og sikrer sammenhæng på tværs.
Nedenfor ser du et eksempel på et farveskift som har stor visuel betydning for husets udtryk.
Kilde: Rationel
Mulighederne er mange og i sidste ende er det op til dig og din personlige smag. I din lokale XL-BYG kan du se vores udvalg, og hvis du ønsker, kan vi også rådgive i forhold til, hvilken stil, der vil klæde netop dit hjem.