XL-BYG logo

Artikel

Udepejs og udeovn

Med en udepejs, udeovn, terrassevarmer eller en åben grill, kan du få varme og hygge på terrassen på kølige sommeraftener. Læs med her og bliv inspireret!

Elsker du de lange sommeraftener og hyggen omkring bordet? Så kan du forlænge din aften på terrassen med en hyggelig og smuk varmekilde. Der er flere spændende muligheder. Læs med og bliv inspireret.

Morsø Forno og Morsø Kamino er design i topklasse

En udepejs eller udeovn vil forlænge sæsonen og give din terrasse et æstetisk løft udover det sædvanlige. Du kan starte aftenen med at tilberede lækker grillmad og efterfølgenede nyde varmen fra ovnen på de sene timer. Med det flotte design fra Morsø kombineret med funktionalitet i topklasse, får du en varmekilde til terrassen, du kan nyde i rigtig mange år.


En terrassevarmer gør forskellen

Drømmer du om flere varme sommeraftener på terrassen eller altanen er en terrassevarmer et rigtigt godt bud. Der findes mange modeller, så alt efter, hvor og hvor kraftigt du ønsker varmestrålingen, kan du gå på opdagelse i et væld af muligheder.

Du kan få terrassevarmere som placeres på bordet, og som nemt fordeler varmen til alle gæsterne omkring bordet. Ønsker du hellere at prioritere varme ved fødderne, er en terrassevarmer, der placeres under bordet, et oplagt valg.

En anden terrassevarmer, der giver varme tæt ved bordet, er hængemodeller, der monteres i udhænget eller i taget af den overdækkede terrasse. Så vil varmen også nemt fordele sig.

Med en terrassevarmer som vægmodel, får du en fastmonteret varmekilde, som kan monteres uden at optage plads ved bordet. Dette kan være en fordel ved den mindre terrasse.

Den sidste mulighed er den traditionelle gulvmodel. Fordelen ved den er, at den nemt kan flyttes rundt på terrassen, og dermed giver den mere fleksibilitet.

Her viser vi et udvalg af terrassevarmere fra XL-BYG webshop. Ønsker du at se flere modeller, kan du besøge XL-BYG webshop eller din lokale XL-BYG, hvor vi står klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige terrassevarmer.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST