Tørke er årsag til en gul græsplæne, visne planter og ofte også færre bær og frugter i køkkenhaven. For at undgå disse problematikker er der flere tiltag, man kan tage. Du kan fx vælge at optimere vandingsmængden, så græsplænen ikke mangler vand selv i tørketider. Ellers kan du så en helt ny græsplæne, som er særligt modstandsdygtig over for tørke.
Tørke er, når der ikke kommer nedbør over en længere periode. Eftersom planter behøver vand for at overleve, har den manglende nedbør naturligvis en konsekvens for havens planter. Planter med rødder i overflade,n eller som er placeret i krukker, er ofte dem, der hurtigst bliver ramt, da jorden tørrer hurtigere ud her. Græsplænen har rødder helt oppe i toppen af jorden, hvorfor det også er græsplænen, der er en af de første dele i haven, som påvirkes af tørken.
Græsset går i en form for dvale, når tørken kommer. Varer tørken ved, vil græsset til sidst være så udpint, at det flere steder simpelthen dør. Vanding er én måde, hvorpå man kan forhindre dette. For ikke at bruge for meget vand, kan man med fordel nøje overveje, hvordan man vander, og med hvilke vandingsartikler.
Se vores græsplejesæt, hvor vi har samlet
alt, hvad du skal bruge for at opretholde en flot og
grøn græsplæne.
Én af værktøjerne til at vande græsplænen er den klassiske vippevander. En anordning, der minder om et springvand, som spreder vandet op i luften og ud til siderne. Vanderen vipper så frem og tilbage over sin akse, hvorved vandet spredes på et større areal i haven. Alt efter hvor stor din have er, kan vippevanderen flyttes rundt i haven for at sikre, at hele haven bliver vandet. Ønsker du en mere automatiseret vandingsmetode, kan du kombinere den med et vandingsur.

Et vandingsur er et mellemled, der opsættes mellem din vandhane og haveslangen/-slangerne. Her kontrollerer vandingsuret så, hvornår der skal føres vand i vandslangerne til vanding af haven. Der findes forskellige ure, hvor nogle er mere digitaliserede end andre. Gardena har fx lavet både et vandingssæt med et vandingsur baseret på solceller, et vandingsur koblet op på Smart systemerne fra Gardena samt et helt basic ur, der skal indstilles i fx 90 minutter om dagen. Du kan altså finde nøjagtig den løsning, som passer bedst til din situation. Nogle er ideelle til ferievanding, mens andre er helt optimale til at indstille tiden for fx en vandingsspreder. Slutteligt kan du overveje muligheden, hvor vandingsuret kombineres med Gardena sprinkler system.

Gardena er en velkendt leverandør af vandingsartikler til haven. De seneste år har Gardena produceret flere nye intelligente vandingssystemer til at bruge i haven – både i forbindelse med ferie, men også som mere permanente løsninger. Gardena sprinklersystem et fuldautomatisk system til at forhindre tørke, der sikrer vandspredning over store arealer i nøjagtig den tidsperiode, du indstiller vandingscomputeren til. Alternativt kan du koble en fugtighedsmåler på systemet, hvorved der først vil blive vandet, når jorden er i mangel af vand. Så vil du udelukkende vande, når der er et reelt behov for det og på denne måde mindske vandspild og spare på vandregningen.

I nogle haver kan et sprinklersystem virke som for stort et udstyrsstykke, og så er en vandspreder på vandingsur rigeligt. Det kan også være, man blot kan nøjes med en sprøjtepistol. Vælg det system, som passer bedst til din have og dine rutiner for vanding.
En græsplæne består af mange forskellige sorter. Nogle sorter er krybende og fint græs, nogle er mere buskede i deres udformning, mens andre igen er stride, som vi kender dem på marker og i vejkanter. Når tørken varer ved i en længere periode, begynder de finere og mere krybende græsarter langsomt at visne og dø. De grove græsarter kan derimod godt holde til en længere tørke. Når regnen kommer igen og overdænger græsset med længe tiltrængt vand, vil det derfor være den stride og mere grove græsart, der vil komme frem, mens de fine og bløde græsarter forbliver forkullede at se på. I praksis betyder det, at græsplænen ganske vist bliver grøn, men desværre ikke lige så fin og blød som før tørken.
Du kan heldigvis sagtens få en flot og blød græsplæne igen. Først og fremmest må du være tålmodig, før du påbegynder dit reparationsarbejde. Der skal være faldet minimum 30 mm regn, før første trin kan igangsættes. Når de 30 mm regn er faldet, skal du have gang i vertikalskæreren, hvis du virkelig vil se et flot resultat.
En vertikalskærer sørger for at fjerne det døde græs og løsne rødderne på det tilbageværende. Derudover hjælper den med at bekæmpe eventuel mos i plænen. Når du har gennemgået din græsplæne med vertikalskæreren, skal du topdresse plænen. Det indebærer, at du skal fylde et tyndt lag jord ud, hvor der skal sås græs på ny. Disse to trin kan man vælge at springe over. I sidste ende vil det dog betyde en mindre flot græsplæne.
Når græsplænen er klar til såning, skal du have fat i nogle kvalitetsgræsfrø. Den rette frøblanding har stor betydning for slutresultatet. Anvend gerne et af de anerkendte mærker som f.eks. Turfline eller Leaf. Spred græsfrøene ud med en løs og afmålt hånd. Er der tale om store områder, kan du med fordel anvende en frøspreder. Du kan så græs, så længe temperaturen holder sig mellem 10-20 grader.

Efter såningen af det nye græs skal du give det tid til at få ordentligt fat og lade det gamle græs hele. Tørken har været hård, og der skal en længere periode til for at få rigtig gang i fotosyntesen. Når græsset har en længde på 6 cm, skal det klippes første gang. Plæneklipperen bør være indstillet til blot at klippe græsset til 5-6 cm, så græsset beholder sin længde. Inden du ser dig om, vil din græsplæne være så god som ny.