XL-BYG logo

Mærke

En fremtidssikret bolig

Et typehus opført i bæredygtige materialer. Naturskifer og trælister på ydervæggene, et klimavenligt fundament og med energioptimerede AURAPLUS vinduer fra Rationel. Så er hjemmet sikret mange år ind i fremtiden.

Døre på stribe og store glaspartier

Vinduer og slanke terrassedøre med store ubrudte glasfelter inviterer lyset langt ind i boligen. Det giver næsten fornemmelse af at haven er med helt ind i stuen og køkken- alrummet.

Du kan sammensætte vores døre og vinduesmodeller på mange måder. Kombiner for eksempel terrassedøren sammen med store faste vinduespartier. Det giver direkte adgang til udsigten og bringer samtidig lyset fra haven langt ind i stuen. Med vinduer fra gulv til loft kommer rummet også til at se større ud.

Terrassedør med vinduesprofil

En terrassedør med en vinduesprofil er en terrassedør, som har de samme rammeproportioner som et vindue. Den eneste forskel i forhold til vinduerne er, at terrassedøren med en vinduesprofil leveres med et smalt dørbundstykke i stedet for en vinduesbundkarm Den terrassedørs type passer perfekt sammen med fastkarmsvinduer.

Undgå nysgerrige blikke med decor glas

Få privatliv med Decor-glas. Decor-glas er en fælles betegnelse for glas med en matteret overflade som ikke er helt gennemsigtigt. Decor glas fås i flere forskellige mønstre. Glasset gør det svært at kigge ind, men lader stadig lyset trænge igennem.

De mest almindelige steder at anvende Decor-glasset er i facadedøre og badeværelsesvinduer.

Når vinduer matcher facaden

Kombinationselementet er funktionel design. Man har sammensat et sidehængt vindue med et fast vinduesparti. Opdelingen ser godt ud samtidig med du kan åbne en mindre del af vinduet og lufte ud.

Når de sorte vinduespartier er kombineret med træpaneler, og naturskifter står den samlede facade med et karakterfyldt udtryk.