XL-BYG logo

Artikel

Planlægning af nyt køkken

Når køkkenets skal udskiftes, skal man først og fremmest gøre sig klart, hvordan man vil bruge køkkenet og hvordan man får sine behov bedst dækket ind. Læs mere her.

Det er en stor beslutning at vælge nyt køkken, ikke mindst fordi et nyt køkken mange gange omfatter flytning af installationer og eventuelt mindre ombygninger. Det kan være, at rummet skal udvides, gulvet brækkes op, eller at døre og vinduer skal flyttes. I det følgende kan du læse, hvad du bør overveje i forbindelse med planlægningen af dit nye køkken.

Køkken - inden du går igang

Du skal først gøre op med dig selv, om dit nye køkken skal fungere som et opholdsrum eller som en arbejdsplads. Der er ingen grund til at planlægge køkkenet, som var det et restaurationskøkken, hvis du i virkeligheden kan nøjes med en microovn. Hvis du omvendt laver meget mad og bruger megen tid på madlavning, skal funktionaliteten sættes i højsædet.

Først og fremmest skal du selvfølgelig vælge et køkken, som passer til din personlige smag. Men køkkenet bør også passe til resten af huset. Hvis du har et ældre hus, passer et enkelt, gedigent køkken med malede overflader som regel altid godt ind. Selv om mange i ældre huse umiddelbart ville vælge fyldingslåger, kan det sagtens være, at det vil se pænere ud med glatte, enkle låger, der ikke konkurrerer med bygningens profiler.

Planlægning

De to vigtigste arbejdspladser, hvor det meste arbejde udføres, er vasken og kogepladsen, som skal ligge bekvemt for hinanden. Det vil sige ved samme bord eller over for hinanden. Husk, at der skal være frasætningsplads på begge sider af kogepladsen og gerne i et ildfast materiale.

Om du foretrækker et traditionelt komfur, indbygningskogeplader og en indbygget ovn eller en kogeø er en smagssag, bare du husker på ”ganglinien” fra kogepladsen til vasken. Der skal være god plads på begge sider af vasken.

Og det er bekvemt, hvis opvaskemaskinen kan placeres til den side, der er naturligt for dig. Nogle opvaskemaskiner kan hæves, og det giver en endnu bedre arbejdsstilling. Det er også vigtigt med frasætningsplads ved siden af køleskabet.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET