Gør det selv
Hvordan får jeg en flot græsplæne?
Hvis du vil have en flot, grøn græsplæne, er det en god idé at begynde med forarbejdet allerede i foråret. Få gode råd til vedligehold af din plæne her.
Gør det selv
Hvis du vil have en flot, grøn græsplæne, er det en god idé at begynde med forarbejdet allerede i foråret. Få gode råd til vedligehold af din plæne her.
En græsplæne forbliver ikke grøn og veltrimmet uden indsats. Selvom du har en robotplæneklipper, kræver græsplænen f.eks. stadig gødning og kalk for at holde sig pæn.
Vi har samlet en række gode råd til at holde en flot græsplæne, som er tæt og blød, samtidig med at den er fri for mos og ukrudt.
Vi har her opsat nogle gode råd opsat i den rækkefølge, de skal udføres. Vær opmærksom på, det ikke er alle punkter, der nødvendigvis skal udføres på din græsplæne.
Første skridt i processen mod en flot, grøn græsplæne er klargøring af græsplænen efter en lang, kold og måske snefyldt vinter.
Når græsplænen har ligget under et dække af sne i løbet af vinteren, kan den få såkaldt ”sneskimmel”. Sneskimmel er en svampeart, som giver plænen et hvidt og dødt udseende, så den ikke er særlig pæn at se på.
Hvis din græsplæne er medtaget af sneskimmel, kan du forsigtigt fjerne sneskimmelen med en gummirive, hvorefter du topdresser græsset.
Græsrødderne har brug for ilt for at kunne vokse, som de skal. Når en plæne jævnligt bliver betrådt, bliver det øverste lag hårdt, og ilten har ikke så let ved at trænge ned til rødderne. Hvis græsset ovenikøbet vokser på en lerjord, bliver den endnu lettere hård. Når jorden bliver hård, får også vand og næring svært ved at trænge ned til rødderne. Resultatet er en græsplæne, som ser kedelig og trist ud.
Løsningen er at ”lufte” græsset til forår. Det kan man gøre ved hjælp af en greb, som man bruger til at prikke huller med over hele ens græsplæne. Processen er dog noget lettere, hvis man anvender en ”plænelufter” (også kaldet en ”vertikalskærer”), som man kan køre frem og tilbage over græsset, mens den prikker jævne huller over hele græsarealet. Kør hen over græsplænen med plænelufteren på kryds og tværs, indtil du har været igennem hele arealet med græs, og græsplænen vil kunne ”ånde” frit igen.
Mos skæmmer ikke alene græssets udseende, men det kvæler også græsset, som ikke kan få næring, lys og luft. Så det er altså en god idé at fjerne mosset, så græsset har de optimale vækstbetingelser.
Generelt skal man lægge mærke til, at mos specielt trives i fugtige omgivelser. Derfor er det også en god idé at undersøge, om jordbunden under græsset er meget fugtig. Hvis det er tilfældet, har mosset langt bedre vækstbetingelser.
Hvis der ofte ligger vand på din græsplæne, kan det skyldes, at jordbunden er for hård, så regnvand ikke kan trænge ned igennem jorden, men i stedet bliver liggende i det øverste jordlag. Løsningen er dels at blødgøre jorden, og dels at skabe en form for dræn, så vandet kan løbe væk fra plænen.
Døjer man med mos, bør man desuden tjekke, om plænen har for lav en pH-værdi. En jordbundsprøve vil hurtigt afsløre, om dette er tilfældet. Hvis pH-værdien er for lav, er løsningen at tilføre græsset kalk, hvorved pH-værdien hæves.
Det kan være en god idé en gang imellem at springe over græsslåningen i de områder, hvor der er meget mos i græsplænen. Når du gør det, vokser græsset nemlig længere end normalt og bliver højere end mosset, som så holdes nede.
Desuden bør man stoppe med at klippe græsset lidt tidligere på året, end man normalt ville, når vinteren nærmer sig. Når man gør det, står græsset nemlig højere end mosset, hvis vækstperiode er længere end græssets. Hvis man derfor stopper klipningen af græsset lidt tidligere på året end normalt, undgår man lettere, at mosset vokser sig højere end græsset og kvæler dette.
Har der først dannet sig et lag mos i din græsplæne, kan dette fjernes på flere måder. Du kan f.eks. anvende en mosrive, som er specielt beregnet til at rive mosset op af græsset. En anden løsning er en såkaldt ”mosfjerner”, som river mosset op over hele plænen, når man kører hen over den. Ulempen er, at mosfjerneren efterlader store bare pletter uden hverken mos eller græs. Sommetider kan det dog være den eneste løsning, og hvis mosset har vokset sig rigtig kraftigt, kan det være den mest effektive løsning.
En anden, lidt mere nænsom metode, er at tromle græsplænen. Det gør man ved at køre på kryds og tværs ud over hele græsarealet med en havetromle. Flere haveejere har fortalt, at dette har haft en meget positiv virkning på mos i deres græs.
Hvis din græsplæne er ujævn og har flere spredte huller, kan en såkaldt ”topdressing” hjælpe til at gøre den pænt plan og tæt igen. Desuden tilfører du gennem topdressingen et ekstra nærende jordlag, som virkelig gavner den. Sådan går du frem:
Fjern gammelt græs, blade og andet affald fra plænen.
Lav en blanding af muldjord, grus (uden ler) og kompost. Man kan også tilføje lidt græsfrø til blandingen, hvis plænen er lidt ”tynd” nogle steder.
Strø blandingen i et jævnt og ikke for tykt lag ud over de ujævne dele af græsplænen. Det nye lag bør ikke være mere end fem cm i tykkelsen. Hvis det nye lag bliver tykkere, risikerer man, at græssets rødder bliver hindret i at få ilt.
Jævn blandingen ud over græsplænen ved hjælp af en rive eller en kost.
Hvis den gamle græsplæne efterhånden er blevet noget tynd i det, og du gerne vil have den tættere, kan du efterså med nye græsfrø.
Du bør kun efterså med nyt græs, når græsplænen er tør. Ellers risikerer du at opnå det modsatte og i stedet beskadige græsplænen, som kan blive gul og trist at se på. Sådan eftersår du:
Klip græsplænen lidt kortere (omkring en centimeter kortere) end normalt
Løsn jorden (med en vertikalskærer)
Strø eventuelt lidt god jord ud over de bare pletter på græsplænen, hvor du vil efterså græs.
Vand græsplænen, når du har sået det nye græs.
Når græsplænen er klargjort, skal du til at vedligeholde græsplænen, så den kan vokse sig stor og stærk. Det gør du først og fremmest ved at gøre plænen, hvis det er nødvendigt. Det kan en jordbundsundersøgelse vise.
Hvis du er i tvivl, om jordbunden under din græsplæne er god, eller om den mangler kalk og andre næringsstoffer, kan du få foretaget en jordbundsprøve. Jordbundsprøven foretages normalt ved at grave mindre mængder jord op fra 10 forskellige steder i plænen. De opgravede bunker jord blandes derefter sammen i en stor bunke. Dernæst indsender du omkring 200 gr. af jorden til et laboratorium, som undersøger dens kvalitet. Spørg eventuelt i dit lokale plantecenter, hvis du vil have hjælp til opgaven. Laboratoriet undersøger normalt din jord for PH-værdi, magnesium, fosfor og kalium. Ofte vil laboratoriet også give dig nogle råd om, hvad du kan gøre, hvis din græsplæne mangler næringsstoffer i form af kalk osv.
En jordbundsprøve giver dig altså et præcist billede af, om du skal tilføre ekstra næring til din plæne og kan være godt givet ud.
Sørg for at gøde din græsplæne 3-4 gange om året. Start gerne i april med første omgang, juni med næste og september med sidste. Er der behov for mere gødning kan du lægge en ekstra gødning ind midt i sæsonen. Det er smartest at gøde dagen inden regnvejr, da regnen så kan skylle de gode næringsstoffer ned i jorden.
En god gødning kan betyde forskellen mellem en flot, grøn græsplæne og en græsplæne med et kedeligt og træt udseende. Gødningen giver din græsplæne vigtig næring, som den skal bruge, hvis den skal have et friskt grønt udseende. Desuden er gødningen ofte et effektivt middel til at fjerne mos fra plænen.
Når man gøder sin græsplæne, er det vigtigt, at man anvender den rette dosering. Hvis man gøder for kraftigt, kan græsset ikke alene tage skade, men det kan også vokse så hurtigt, at det bliver tyndt i bunden. Derfor er det en meget bedre og mere effektiv fremgangsmåde at gøde jævnligt og i mindre mængder.
Der er to former for gødning:
Kunstgødning (uorganisk gødning)
Naturgødning (organisk gødning).
Hvilken form man foretrækker, er til dels et temperamentsspørgsmål. Den uorganiske gødning virker som regel hurtigere end den organiske.
Hvis du bare vil friske din trætte plæne lidt op, vil en organisk gødning som NPK være en god løsning. Denne form for gødning indeholder en blanding af kvælstof, fosfor og kalium og vil tilføre plænen de mest nødvendige næringsmidler.
Læs mere om: Hvordan skal jeg gøde min græsplæne
Hvert fjerde eller femte år er det en god idé at strø granuleret kalk ud over græsplænen, da dette hjælper græsset med at optage næring fra jorden. Det er altså ikke noget, man bør gøre alt for ofte. Man kan gøre dette enten i det tidlige forår eller sidst på efteråret.
Undgå at give din plæne for meget kalk. Hvis græsset får for meget kalk, vil græsrødderne have sværere ved at optage næring, og du opnår det stik modsatte resultat af det, du ønskede.
Hvis du vil være helt sikker på, om din græsplæne mangler og kalk, er det en god idé at foretage en jordbundsprøve. Prøven vil afsløre, om plænens pH-værdi er den optimale, eller om den er for høj eller lav.
Vil du virkelig værne om din græsplæne, er det en god idé at få foretaget en sådan prøve hvert andet eller hvert tredje år. På den måde undgår du gætværk og får et helt nøjagtigt billede af, om plænen mangler kalk eller ej.
Fjern allerede ukrudt i foråret, så du kan undgå at frøene spreder sig senere på året. For at holde ukrudtet nede i plænen, er det vigtigt, at man jævnligt gøder denne. Det er vigtigt, at man ikke bruger for store mængder gødning ad gangen. Gør man det, skader man græsset mere, end man hjælper det med at vokse.
En af de ukrudtsplanter, som rigtig mange hader, er mælkebøtten. Mælkebøtten breder sig nærmest med lynets hast, når dens frø bliver spredt ud over græsset med vinden.
Hvis først din græsplæne er blevet fyldt med mælkebøtter, kan man fjerne dem med et mælkebøttejern, som kan fås i ethvert godt byggemarked.
Når græsplænen begynder at vokse, bliver stærkere og tættere, skal du til at koncentrere dig om den korrekte klipning af græsplænen. Dette kan være altafgørende for, om plænen holder sin gode form.
Brug en kantskærer eller en almindelig havespade til at skære græssets kanter af. Det sikrer, at græsset ikke gror ind i bedene, ligesom det skaber en flot finish. Hvis der er steder, hvor plæneklipperen ikke kan nå, bør du anvende en græstrimmer til at slå græsset i disse områder.
Klipningen af græsplænen kan godt føles som en irriterende rutineopgave, der varer lige fra foråret til sidst på efteråret. Det gør imidlertid en stor forskel, hvordan man klipper ens græs.
For det første er det vigtigt, at din plæneklipper har skarpe knive. Hvis plæneklipperens knive er sløve, bliver græsstråene nemlig ikke skåret, men i stedet delvis rykket op af jorden, hver gang du slår græsset. Det betyder, at græssets rødder ved hver klipning bliver rykket lidt op af jordbunden. Det skader rødderne, og konsekvenserne bliver let en græsplæne, som er mindre pæn.
Græsplænen bør normalt klippes en gang om ugen fra midten af april til midt i oktober. Hvis du har en robotplæneklipper, bør den altså sættes ud fra april, når vejret igen tillader græsset at gro, og tages ind igen slut oktober - start november. Men hvor ofte, man behøver at klippe græsset, varierer fra græsplæne til græsplæne. Hvis græsset – fx pga. gødning – vokser ekstra meget, kan det være nødvendigt at klippe det to gange om ugen. Hyppigheden afhænger også af, hvilke græstyper græsplænen består af, da nogle græstyper vokser hurtigere end andre. Skal du klippe græsset på et meget stort areal, kan det være en god idé at investere i en havetraktor, for at gøre arbejdsbyrden mindre.
Vær opmærksom på at græsplænen har bedst af at starte og slutte med en lidt højere klippehøjde på 5-6 cm.
Hvis du imidlertid kæmper med mos, kan det være en fordel en gang imellem at sætte frekvensen lidt ned, så græsset får lov at vokse længere end normalt, førend du klipper det. På den måde holdes mosset bedre nede, fordi græsset når at vokse sig højere end mosset og dermed kvæler det.
Du bør helt at undgå at slå græsset, når det er vådt. Hvis græsset klippes, når det er vådt, presses jorden nemlig sammen, så den bliver hård. Konsekvensen er, at rødderne ikke får tilstrækkeligt med næring. Det betyder igen, at græsset bliver beskadiget, mister sin flotte grønne farve og får en kedelig, gul farve. Klip derfor kun græsset, når det er tørvejr, selvom det kan være fristende at slå det, hvis man er utålmodig.
Når du klipper græs, bør tommelfingerreglen være ikke klippe mere end ca. en tredjedel af det ad gangen. Desuden er det vigtigt, at det ikke – totalt set – klippes lavere end 3-4 cm. Hvis græsplænen klippes kortere, risikerer du at beskadige den, hvilket vil gå ud over både dens sundhedstilstand og dens udseende. Desuden vil det medføre, at den kræver mere vand og gødning, hvis den skal holde sig pæn, og det vil tage længere tid, førend det igen vokser sig flot grønt.
Når du slår græsset, er det altid en god idé at lade det afklippede græs blive liggende. Årsagen er, at græsafklippet gøder græsplænen og giver den nødvendig næring.
Hvis du ovenikøbet er ejer af en plæneklipper med bioklip, er virkningen af at lade græsset blive liggende endnu bedre. Årsagen er, at denne plæneklipper findeler græsafklippet i så små stykker, at det ikke bare bliver liggende på toppen af græsplænen, men glider ned i bunden af græsplænen, hvor det lægger sig omkring græsstråene og gøder dem.
Endnu en fordel ved en plæneklipper med bioklip er, at græsset ser pænere ud efter klipningen, fordi græsaffaldet ikke ligger som et tæppe på toppen af græsset.
Du kan se vores udvalg af plæneklippere her.
Hvis du vander græsplænen, er det klogt ikke at gøre det for ofte. Vand i stedet for plænen med større intervaller, og brug mere vand ad gangen.
Du bør ikke vande om natten, men helst om morgenen, før det bliver varmt.
Hvornår trænger plænen til vand? Svaret er: Når jorden føles hård. Hård jord er nemlig et tegn på, at plænen er tør og trænger til vand. Om du i den situation vælger at vande din græsplæne, eller foretrækker at spare på vandet, er selvfølgelig helt op til dig.
Det er ofte svært at undgå det helt, men hvis dele af din græsplæne ligger i skygge, giver det langt bedre betingelser for, at fx mos kan få frit spil og brede sig. Hvis du har mulighed for det, vil det derfor være en god idé at fjerne de ting, som kaster skygge over græsset.
Det kan måske betyde, at du bør fælde træer samt fjerne buske og stakitter. Desuden bør du fjerne blade og andet skidt, som let lægger sig på græsset om efteråret.
Hvis det er selve dit hus, der kaster skygge ud over græsplænen, er det selvfølgelig en anden sag. I så fald kan du fx overveje, om du skal vælge en anden græsart end den nuværende. Nogle græsarter trives nemlig bedre end andre i skygge.
Det hænder, at den bedste løsning simpelthen er at få omlagt sin græsplæne.
Hvis ikke andet virker, er det værd at overveje, om du måske hellere skulle begynde helt forfra og i stedet anlægge græsplænen på ny. Nogle gange kan en græsplæne være så gammel og medtaget, at det vil kræve en større indsats at udbedre den gamle end at anlægge en ny. Du finder alt, hvad du skal bruge til en flot græsplæne med vores græsplejesæt.