Artikel
Bæredygtighed er et begreb, der bruges mere og mere og i mange forskellige sammenhænge. I denne artikel kan du læse om, hvad bæredygtighed indebærer for XL-BYG, samt blive inspireret til at tænke miljøet ind i dine projekter.
Ifølge en moderne, bred tilgang til bæredygtighed handler det om at passe på kloden, vores medmennesker og det samfund, vi lever i. Med så bred en definition af, hvad bæredygtighed indebærer, er det imidlertid ofte svært at tyde, hvad forskellige instanser og virksomheder konkret mener, når de bruger ordet ”bæredygtigt” om et produkt, projekt eller arbejdsforhold.
Byggebranchen definerer bæredygtighed ud fra tre parametre: Miljøkvalitet, social kvalitet og økonomisk kvalitet. For XL-BYG handler bæredygtighed derfor også om mere end bare at tage hensyn til miljøet. Det handler også om det sociale og økonomiske aspekt. I forlængelse af FN's 17 Verdensmål har XL-BYG fokus på at skabe en tilgang, hvor vores handlinger og forbrugsvaner påvirker de kommende generationer mindst muligt negativt.
I XL-BYG har vi også et ansvar for rådgivning om brugen af de produkter, vi sælger, som indgår i det bæredygtige byggeri. Da bygninger ofte har en lang levetid, er det afgørende, at man i det bæredygtige byggeri tænker langsigtet og vælger mindre miljøbelastende materialer (evt. genanvendelige) med lang levetid og minimalt ressourceforbrug gennem hele byggeriets levetid. Derudover skal driftsomkostningerne i det bæredygtige byggeri minimeres ved
energibesparende tiltag. Har du et ældre hus, kræver det ofte mere arbejde at
få et bæredygtigt byggeri, end hvis du bygger nyt.
Har du et hus med nogle år på bagen, som du ønsker at gøre mere bæredygtigt, kan du kigge på flere forskellige parametre. De lettest tilgængelige er oftest udskiftning af gamle vinduer, isolering og opsætning af vedvarende energi. Det vil give et mindre varmeforbrug, minimere udgifterne til opvarmning af huset, og du vil opnå et bedre indeklima.
De ældre termoruder har et højere varmeudslip end de nye energitermoruder. Det skyldes, at der i de nye vinduer er min. 2 lag eller alternativt 3-lags-glas, hvoraf ét eller to af glaslagene er med en lavemissionsbelægning. Denne belægning tillader kortbølget varmestråling at komme ind i huset, mens den bremser udslip af langbølget varmestråling.
Efterisolering af dit hus kan være ideelt for at mindske varmeforbruget og varmeudslip. Ofte er det nødvendigt både at efterisolere vægge, loft og gulv. Dette kan gøres ved hjælp af fx mineraluld eller isoleringsplader.
Den sidste lettilgængelige mulighed for at skabe et mere klimavenligt byggeri er med brugen af vedvarende energikilder. For at mindske forbruget af konventionelle energikilder kan man installere eksempelvis solceller og jordvarme.
For nybyggere er det lettere at leve op til bæredygtighed i byggeriet. Meget af det kommer helt naturligt i form af Bygningsreglementets 2018-krav samt de frivillige 2020-krav for byggeri og energi. Disse krav sikrer god isolering, fremragende vinduer med lavt varmeudslip og kan desuden medføre brugen af alternativ energi såsom jordvarme eller solceller. Nybyggerhuse bliver derfor ofte klassificerede som lavenergihuse, 0-energihuse, passivhuse eller plusenergihuse. Men hvad betyder de begreber i praksis, og hvad er forskellen?
Et lavenergihus bruger mindre energi til opvarmning sammenlignet med almindelige parcelhuse. Isoleringen er tykkere, der undgås kuldebroer, og der anvendes vinduer med et lavt varmetab. Derudover kræver et så tæt hus også et ventilationssystem med varmegenvinding, så luften forbliver frisk.
Et 0-energihus bruger den samme mængde energi, som der produceres gennem vedvarende energi på huset. Det kan være gennem solceller, jordvarme mm..
Ved et passivhus stilles ikke kun krav til energiforhold, men også til bygningens fysik, byggematerialer, placering på grunden og indeklimaet. Dette skyldes store krav til tætheden i huset.
Et plusenergihus er et hus, hvor der produceres mere energi, end der reelt forbruges. Der må ikke være varmeudslip, ligesom al energi skal komme fra vedvarende energikilder.
