Artikel
Haven i juni
I juni kan du glæde dig over den første høst i haven. Men der er også rigtig meget andet at gøre i haven.
Artikel
I juni kan du glæde dig over den første høst i haven. Men der er også rigtig meget andet at gøre i haven.
"Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig," synger vi. Og mange har nok noget blandede følelser omkring juni måned som en sommermåned. Det ene øjeblik kan der være sol, det næste øjeblik kan der komme en kraftig regnvejrsbyge. Specielt i sidste halvdel af måneden kan man risikere ret kraftige regnskyl.
Juni måned er normalt den mest solrige måned i hele året. Det skyldes, at juni måned er den måned, hvor dagene er længst. Og lægger man det samlede antal solskinstimer sammen, er juni altså den måned, hvor solen skinner flest timer.
Det betyder også, at du skal holde ekstra godt øje med, om havens planter får nok vand.
Når du vander, er det vigtigt, at du ikke kun vander jordens overflade, men sørger for at vande i dybden. Hvis du kun spreder lidt vand på jordens overflade, fordamper det hurtigt igen, hvilket blot afkøler jorden til skade for planterne. Så er det bedre at vande lidt sjældnere, men derimod godt og grundigt – dvs. mindst fem liter vand pr. m2 hver gang. Totalt set bør du sørge for, at havejorden får mindst 30 mm vand (svarende til 30 liter pr. m2) i løbet af juni måned.
Du kan enten anvende en vandspreder eller en vandkande til at vande haven med. Det går selvfølgelig lidt lettere med en vandspreder, end hvis du skal slæbe en vandkande frem og tilbage igen og igen. Uanset, hvad du vælger, er det allerbedst, hvis du kan vande med vand, der er blevet opvarmet lidt af solen, så det ikke er iskoldt. Det kan planterne bedst lide.
Når du har vandet jorden, er det vigtigt, at du bagefter løsner jorden med en rive eller en kultivator, så den ikke bliver hård.
Ukrudt er haveejerens evige fjende, og juni med dens sol og varme er ingen undtagelse. Derfor bliver du også nødt til at være over ukrudtet konstant, hvis du vil undgå, at det tager helt over.
Nogle af de ukrudtsplanter, der volder haveejere mest besvær, er flerårige planter som: Mælkebøtter, kvik, skvalderkål, brændenælde og agertidsel.
De fleste mælkebøtter er nu ved at være noget grå i toppen og spreder med vindens hjælp deres frø ud over haven og nabogrundene. Alligevel kan du godt minimere spredningen af dem lidt ved at fjerne de mælkebøtter, der stadig stikker hovedet frem.
Der findes en lang række midler i handlen, som effektivt bekæmper ukrudtet. I byggemarkedet kan du købe forskellige typer ukrudtsmidler, som effektivt bekæmper ukrudtet. Du kan også fjerne ukrudtet med et ukrudtsredskab.
Nu hvor haven blomstrer er det ekstra vigtigt at holde øje med de mange skadedyr og sygdomme, der truer med at angribe dine planter.
Nogle af de mest almindelige skadedyr er:
Bladlus
Hvide fluemellus
Spindemider
Dræbersnegle (Iberisk skovsnegl)
Mosegrise
Bladlus og mellus skader dine planter ved, at de suger saften ud af dem, så de mistrives. Det ser man tydeligt på en plante, der er blevet udsat for angreb af disse skadevoldere: Deres vækst er tydeligvis hæmmet, og bladene er mere eller mindre ødelagte.
Der findes en lang række gode råd om, hvordan man kan bekæmpe disse skadedyr vha. midler som eddike, sprit, hvidløgsvand, vaskemiddel, brændenældegødning og gødning af agerpadderokke. Nogle forsøger også at bekæmpe bladlus ved at rette en kraftig vandstråle mod de angrebne steder.
Det kan ofte være værd at afprøve nogle af disse midler for at se, om de virker i din situation. Det er dog ikke alle, der har de samme gode erfaringer med brugen af disse midler. Desuden kræver de tit noget tålmodighed.
Hvis ikke disse midler virker i din situation, kan du prøve nogle af de følgende midler:
Til bladlus, hvide fluemellus og andre insekter kan du anvende insektspray, der normalt effektivt bekæmper insekterne.
For mange haveejere er dræbersnegle en af de største fjender i haven. Der findes et utal af råd om, hvordan man bedst bekæmper dem: Ølfælder, pindsvin, kobbertråd osv. Men det er omdiskuteret, hvor effektive disse midler er, og ifølge postdoc Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet, som er forsker i dræbersnegle, batter ingen af disse råd rigtig noget.
Som et alternativ til de nævnte metoder vælger mange at gennemgå haven hver aften og klippe alle dræbersnegle over med en saks, hvorefter de kommer sneglene ned i en plastpose. Problemet er, at det kan blive temmelig tidskrævende at gøre dette hver dag. Og nogle gange har du måske bare ikke tid til at at gøre det.
Derfor anvender mange haveejere i stedet en godkendt sneglegift, som effektivt udrydder sneglene. Vælger man denne løsning, skal man blot være opmærksom på, at ikke andre typer snegle også bliver dræbt af giften.
Mosegrise kan virkelig lave ravage i haven, fordi de ikke alene graver underjordiske kanaler, men også spiser planternes rødder. Den bedste måde at bekæmpe mosegrise på er normalt at bruge fælder. Du kan også spørge om hjælp i dit lokale byggemarked eller plantecenter.
Det er stadig vigtigt at huske at give jorden gødning, så planterne får tilstrækkelig med næring. Hvis du bruger kunstgødning, skal du udstrø den i bedene, når jorden er våd, så den ikke blot lægger sig oven på jorden, men synker ned i den og bliver til næring for den. Når du gødsker, er det langt bedre at gødske lidt ad gangen, men gøre det ofte, end at sprede en stor mængde gødning en sjælden gang imellem.
Du bliver normalt nødt til at klippe græsplænen hver uge i løbet af juni måned, hvis du vil undgå, at græsset vokser alt for vildt. Hver klipning belaster imidlertid græsplanterne. Derfor er en god idé ikke at klippe græsset for lavt. Jo lavere græsset er, jo mindre bliver græsplanternes rodnet nemlig også. Og jo mindre rodnettet er, jo sværere har rødderne ved at opsuge vand og næring. Som en tommelfingerregel siger man, at en græsplæne, der er to cm høj, har et rodnet på 20 cm. Til sammenligning har en græsplæne med en højde på fire cm normalt et rodsystem på 40 cm. Græsplænens højde har altså en stor indvirkning på rodnettet.
Græsplænen har ofte brug for gødning, hvis den skal blive rigtig flot. I nogle tilfælde kan en græsplæne klare sig med den naturlige gødning, der kommer af det afklippede græs efter hver klipning. Derfor er det vigtigt, at du lader det afklippede græs ligge på græsplænen. Hvis din græsplæne imidlertid mistrives, lider af svampeangreb, eller du blot vil have en mere frodig og grøn græsplæne, kan du give den noget ekstra gødning. Her kan du vælge mellem en organisk gødning (hestemøg, komøg, afklippet græs, benmel osv.) eller en uorganisk gødning (også kaldet for "kunstgødning"). Der er fordele ved begge typer gødning, og det er lidt en temperamentsag, hvilken type du vælger. Hvis du vælger en uorganisk gødning til græsplænen, bør du normalt kigge efter en såkaldt NPK-gødning, som består af en blanding af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K).
Er der meget mos i din græsplæne, kan du give græsplænen noget MosFri. Trim mod mos indeholder jern, som bekæmper mos i din græsplæne. Det er også en god ide at rive din græsplæne for mos og en anden god løsning er at bruge en mosfjerner.
Læs mere om gødning af græsplænen.
Hvis det har været solrigt og varmt gennem længere tid, og det pludselig begynder at regne meget, har vandet ofte svært ved at trænge ned i den tørre og hårde jord. Så kan du stikke huller i græsplænen med en havegreb eller en plænelufter, så vandet får lettere ved at trænge ned i jorden. Dette bør du kun gøre en dag, hvor det har regnet.
Desuden vil græsplænen have godt af en omgang topdressing, som også hjælper til at gøre det lettere for vandet at trænge ned i jorden.
Hvis du har en hæk ud mod vejen eller ind mod naboen, kan du godt klippe den nu. Hvis du gør det, skal du blot være klar over, at hækken normalt vil komme med nye skud lidt senere på sommeren, så den igen trænger til at klippes. Så hvis du kan leve med synet af en hæk, der endnu ikke er klippet, kan du godt vente indtil juli med at klippe hækken. Det giver også de nye skud tid til at vokse sig lidt større og mere modne.
Hvis du gerne vil plante roser i din have, kan du godt gøre det nu, selvom efteråret normalt er det bedste tidspunkt at gøre det. Når du planter roser, skal jorden være helt ren for ukrudt. Når du har plantet de nye roser, er det vigtigt, at du vander dem grundigt og godt.
Når du har plantet roserne, skal rosenbedene holdes rene for ukrudt (kvikgræs, skvalderkål osv.), vandes jævnligt og løbende tilføres gødning. Hvis det ikke regner 2-3 uger i træk, er det på tide at gennemvande rosenbedet (30 liter vand pr. m2). For at fjerne ukrudtet kan du enten bruge fingrene (husk handsker) eller en såkaldt rosenkultivator (se under "river").
Efterhånden som de enkelte rosenblomster visner, bør du klippe dem af, så de ikke længere suger næring fra resten af planten. Resultatet er en rose med flottere og frodigere blomster.
Hvis du opdager, at en rose har fået lus, kan du enten anvende et ukrudtsmiddel eller forsøge at fjerne dem ved at spule rosen med koldt vand. Men pas på blomsterne, når du gør det.
Har du stauder i haven, bør du klippe dem ned, når de er afblomstret. Til det formål kan du bruge en god havesaks. Hvis du kniber halvdelen af staudernes topskud, kan du for øvrigt forlænge blomstringssæsonen betragteligt.
Sørg for, at stauderne har tilstrækkeligt med vand. Hvis jorden er tør, kan du også give den et lag topdressing bestående af Spagnum eller kompost.
Nu hvor alt spirer og blomstrer i haven, er der rigeligt at gøre med at vande, udplante, luge ukrudt og bekæmpe skadedyr.
Jorden må aldrig få lov at blive rigtig tør i bedene. Gør den det, er det på høje tid at give den rigeligt med vand.
Den situation undgår du selvfølgelig ved at vande regelmæssigt – specielt på meget solrige og varme dage. Husk at vande godt i bund, så vandet får mulighed for at trænge ned til planterødderne. Når du vander, bør du helst gøre det om morgenen og om aftenen, hvor fordampningen er mindst, så vandet ikke går til spilde.
Har du haft planter som rosenkål, knoldselleri, grønkål, squash, aubergine og tomater stående til forspiring, kan du begynde at udplante dem nu.
I juni kan du stadig nå at så en lang række grøntsagsfrø:
Buskbønner
Endiviesalat
Julesalat
Fennikel
Gulerødder
Spinat
Stangbønner
Ærter
I sidste halvdel af juni er sæsonen for asparges ved at rinde ud. Men der er mange andre spændende afgrøder, som kan høstes nu.
Der er ikke noget som friske jordbær direkte fra haven – fx med mælk og fløde. Og dyrker du jordbær i haven, kan du normalt glæde dig over høsten af jordbær i juni-juli – afhængig af hvilken sort, du har valgt.
Sidst i måneden kan du begynde at høste de første, nye kartofler. Det er som regel et højdepunkt for de fleste haveejere. Nye kartofler med fx dild eller persillesovs smager helt fantastisk på terrassen.
I juni kan du også ofte høste blomkål, spinat, radiser, salat og de første ærter – fx af sorterne Safir og Dark Skinned.
Bedene i nyttehaven skal holdes fri for ukrudt, som kan hæmme væksten af dine grøntsager og frugter. Det kan du både gøre ved at fjerne det med fingrene og ved at bruge et specieldesignet ukrudtsredskab, en hakke eller et skuffejern. Det er også vigtigt at holde jorden i områderne mellem bederne løs og blød, så vandet ikke så let fordamper. Det gør du lettest ved at bruge en kultivator, som du regelmæssigt gennempløjer disse områder med. Desuden kan du lægge rabarberblade ud over disse områder, hvilken også holder på vandet.
