Under grillristen finder du de såkaldte flavorizer bars. De behøver ikke at blive renset efter hver grillning, men vi anbefaler en grundig rengøring 1-2 gange om året

For lettere rengøring kan du lægge dem i blød i sæbevand, vaske dem med en svamp og tørre dem helt af, inden du lægger dem tilbage i grillen.
Mens grillen stadig er varm, kan du nemt børste fedt og madrester af med en grillbørste. Til mere grundig rengøring kan du bruge grillrens til grillriste på spray:

For at forebygge rust og gøre maden lettere at håndtere, bør du smøre risten med en smagsneutral olie både før og efter brug. Dup olien på et stykke køkkenrulle og fordel den i et tyndt lag over risten. Husk at gøre dette, når grillen er slukket og kold, for at undgå forbrændinger.
Indstil grillen til minimum 200° med de olieindsmurte riste i, og lad dem varme i ca. 10 minutter. Dette brænder eventuelle rester fra produktionen væk.
For støbejernsriste skal de opvarmes ved minimum 200° i ca. en time efter oliering. Det giver en overflade, der slipper maden lettere og beskytter bedre mod rust.
Husk at tømme fedtopsamlingsbakken under grillen for fedt og madrester jævnligt. Vask bakken i varmt sæbevand og tør den grundigt af, inden du sætter den tilbage.

Når grillen er kølet helt af, kan du montere et grillbetræk for at beskytte den mod sol, regn og vind. Bemærk, at der kan opstå kondens under betrækket, hvilket potentielt kan føre til flyverust. For at undgå dette kan du smøre grillens overflader med rustfri stålpleje.

En gasgrill behøver ikke at være klinisk ren – de små rester fra tidligere grillninger kan faktisk bidrage til den gode grillsmag. Hvis du har spørgsmål eller mangler produkter til rengøringen, står medarbejderne i din lokale XL-BYG klar til at hjælpe dig. Du finder også et stort udvalg af grilltilbehør på XL-BYG.dk.