XL-BYG logo

Få naturen helt tæt på med klassiske udhuse

Udforsk alle de spændende muligheder i udhuse fra XL-BYG. Her får du inspiration til din indretning af uderummet med hytter, brændely og redskabsskure af forskellig art - allesammen skræddersyet efter dine behov for både funktionalitet og æstetik.

Udhuse til hygge, værktøj, brænde og cykler

Hvis man har en stor have, der spreder sig bagved huset, kan man udnytte pladsen med en hytte til haven. For mange er det nok at have nogle blomsterbede, stor græsplæne til friareal og eventuelt en køkkenhave. Derfor kan en større have godt virke lidt voldsom, da disse kriterier hurtigt opfyldes. I stedet for blot at lade græsplænen overtage et endnu større areal, kan man få en hytte. En hytte har mange anvendelsesmuligheder. Den kan bruges som gæsteværelse, hobbyrum, legeværelse og udendørsstue. Vælg en klassisk bjælkehytte, en mere moderne type eller design din helt egen hytte.

Havehus som udendørs stue

En hytte kan også indrettes som en udendørs stue. Så har du et ekstra rum i haven, hvor man kan få eftermiddagste og læse en god bog. Hvis man er et naturmenneske, kan et havehus være en mulighed for at nyde haven, blomsterne i haven og duften derfra i længere tid. En hytte kan således være et tilflugtssted, når du virkelig trænger til at lukke naturen ind for at skabe ro i kroppen. Det lade sig være om efteråret når alle blade skifter farve, i vintertiden, hvor sneen smukt daler eller det tidlige forår, hvor blomsterne titter frem. En hytte giver dig med andre ord, mulighed for at nyde haven hele året rundt. Vælg blot et havehus, hvor der er et stort glasparti ind til opholdsstuen. Der findes flere hytter med store glasskydedøre. Disse slags, vil gøre det særdeles godt som en hytte, der byder naturen ind.

Hytter som gæsteværelser

I Danmark elsker vi at hygge. Vi samler familie og venner og byder indenfor til dejlig snak, god mad og vin. Hvis man har børn, samles man som oftest også gerne til leg, spil eller bål. Den stemning, der skabes i fællesskabet, er med andre ord ren hygge. For at fuldende dagen og aftenen hænder det dog, at der kommer lidt mere end ét glas rødvin indenbords. Derved kræves en overnatning for nogle gæster. Medmindre man har et stort hus, er det de færreste som har plads til mere end én enkelt eller to ekstra logerende. Her kan en hytte være den rette løsning.

Opsæt en hytte i din have og indret den udelukkende som et ekstra gæsteværelse. På den måde vil de ekstra logerende få sit eget tilhørssted i den valgte hytte, hvor de ikke føler sig som en byrde. Det kan end da lægge op til, at gæsterne overnatter mere end én nat i den fine hytte. En hytte kan på den måde sikre, at man kan holde komsammen med vennerne uden, at der er et sluttidspunkt eller en chauffør, der må nøjes med et enkelt glas.

En hytte giver frihed til de unge

Det er ikke kun de voksne, som nyder godt af socialt samvær i ny og næ. Unge mennesker har det med at samle sig til spilleaftener, fodboldaftener, tøsehygge og mere. En flok unge mennesker i huset kan dog betyde et højt støjniveau. Har man en hytte i haven, kan man anvende den som de unges fristed. Så kan de larme, pjatte og have det sjovt i jeres hytte uden, at det generer resten af husstanden. En hytte er på denne måde en mulighed for at give sine unge mennesker frihed inden for fasterammer. Som forældre behøver man ikke at bekymre sig om, hvor de unge er, når man ved at de har et fast tilholdssted i den valgte hytte. Det giver tryghed for både børn og voksne.

Træhytte som hobbyrum eller kontor

En hytte har potentiale til at være andet end et udendørs fristed eller gæsterum. Såfremt du har en pladskrævende hobby, eller blot har brug for ro til at udføre din hobby, kan du bruge en hytte til dette. I de fleste hytter er der rigelig med plads til, at der kan opstilles f.eks. malegrej. Du kan vælge en af de mindre hytter, hvis din hytte kun skal anvendes som et ekstra hobbyrum, og du derfor ikke har brug for mere end et stort rum. Hvis du gerne vil have mulighed for at bruge din hytte til mere end et hobbyrum, kan det være smart at have valgt en større hytte, hvor du kan bruge det ene rum til hobby og det andet rum, som du ønsker.

En træhytte er også et optimalt valg til et hjemmekontor. Så er du afskærmet fra resten af husstanden og har fred til at udføre dit arbejde. Er du selvstændig, er en hytte også et godt sted at opstarte kontor. På den måde skal der ikke betales leje til et kontor, og du slipper for at skulle køre på arbejde. Har du brug for lagerplads, kan du blot vælge en hytte, hvor det er en mulighed at opbygge et varelager.

Byg selv hytte til kolonihaven

Du kan også få hytter, der er skabt til at bo i over en længere periode. Der er ekstra værelser, mulighed for badeværelse og ikke mindst køkken. Vælger du den helt store udgave, kan du få en byg selv hytte i to etager. Denne type hytte er det oplagte valg, hvis man har en kolonihave, hvor man trænger til et nyt havehus uden at have det helt store budget. Det er også oplagt til gør-det-selv manden, der bare gerne vil have lov til at bygge sin egen hytte uden at skulle designe og udtænke materialer osv. fra bunden.

En byg selv hytte har på alle måder også den charme, man søger efter til kolonihaven. Alene det, at man selv har bygget den, tilfører ens hytte en særlig betydning. Derudover bringer en træhytte for mange gode mindre fra sommerhusture, hytteture eller skiferier. En træhytte er derved i sig selv et billede på hygge. Du kan naturligvis selv øge komforten i din byg selv hytte. Det er ligeledes en fordel ved at bygge kolonihavehuset selv. Om end grundplanen er udformet fra start, kan man selv tilfører lækre detaljer undervejs i byggeriet af den valgte hytte.

Vores store byg selv hytter er dog ikke kun velegnet til kolonihavehus. Flere af dem er store nok til at anvende som sommerhus. Hvad end du skal bruge din hytte til, har XL-BYG den helt rette hytte til dig. Vi har hytter i alle størrelser og udformninger. Lad blot byg-selv-hytte-projektet begynde.

Færdige opbevaringsløsninger

Er du ikke nødvendigvis den helt store gør-det-selv-mand? Så er der heldigvis masser af færdige løsninger til opbevaring i uderummet. Hos XL-BYG fører vi en lang række forskellige redskabsskure - i forskellige størrelser og til forskellige formål, så du vil helt sikkert kunne finde en variant, der passer til dit behov, hvad enten du søger et skur til opbevaring af pejsebrænde, haveredskaber, -maskiner, cyklen eller noget helt femte.