PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

anza

Anza
Sorter efter

Anza tilbyder et bredt udvalg af malerværktøj – pensler i alle mulige størrelser og former, ruller, slibeklodser, sandpapir, forlængerskafter, skrabere, malerbakker osv. Anzas målgruppe er både professionelle malere og gør-det-selv folk, som stiller krav til den maling og det malerværktøj, de anvender. Anza siger selv, at de er blevet markedsledende ved at lytte til deres kunder og så udvikle deres produkter på grundlag heraf.

Anza begyndte med at lave malerruller

Anza blev grundlagt i 1946 i Sverige af familien Damberg. I begyndelsen blev alle pensler og malermaterialer produceret ved håndkraft, men efterhånden blev produktionen automatiseret ved hjælp af maskiner.

Allerede i 1960 begyndte Anza at producere malerruller, som på daværende tidspunkt var et helt nyt malerværktøj. Siden er malerrullen som bekendt blevet en integreret del af malerudstyret.

Anza blev i 1979 opkøbt af den norske virksomhed Jordan, som ellers mest er kendt for at producere tandbørster. Jordan blev grundlagt af Wilhelm Jordan, som oprindelig var dansk, men i 1837 flyttede fra Danmark til Norge. Jordan er dog i dag en del af den norske Orkla-koncern.

Anzas danske hovedkontor ligger i Karlslunde ved København.

Fremstillet i samarbejde med professionelle malere

Anza har altid prioriteret at lytte til deres håndværkerkunder, som til dagligt arbejder med maling og malerværktøjer. Anza har gjort meget ud af at udforme malerværktøjet, så det er ergonomisk og er behageligt at arbejde med, også når man skal arbejde med værktøjet i længere tid og under vanskelige forhold.

Resultatet er malergrej, som i stor stil bliver brugt af både professionelle malere og gør-det-selv folk. I Sverige anvendes Anzas produkter således angiveligt af omkring 90 procent af alle professionelle malere.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk