I XL-BYG webshop kan der vælges mellem forskellige betalingsformer og kreditkort:
Dankort
Hos XL-BYG benytter vi SSL teknologien (secure socket layer) til, at kryptere dine data, således at ingen andre har mulighed for, at læse de oplysninger du sender til os via internettet:Priser: Alle priser er angivet i Danske Kroner (DKK) incl. moms, excl. fragt og evt. tillæg.
Kortoplysninger: XL-BYG gemmer ikke kreditkort oplysninger.
Afregningstidspunkt: Når du betaler med Dankort, trækker vi først beløbet ved afsendelse/afhentning af bestillingen.
Salg udenfor Danmark: Kontakt nærmeste XL-BYG for at aftale nærmere omkring fragt/levering.
Er du i tvivl om sikkerheden ved betaling med Dankort eller andre betalingsformer, kan du kontakte os via denne mail info@xl-byg.dk.
Bestillingsafgivelse på shop.xl-byg.dk er uden forbindtlighed
Præsentation af varer og priser på denne hjemmeside er ikke et bindende tilbud fra XL-BYG, men en opfordring til at gøre et tilbud. Bestilling af varer fra XL-BYG via hjemmesiden udgør derfor ikke en accept, men derimod et bindende tilbud til XL-BYG om at købe de angivne varer til den angivne pris og på de angivne vilkår.
Der er derfor ikke indgået en bindende aftale med XL-BYG A/S, før du har modtaget en ordrebekræftelse fra XL-BYG. XL-BYG opbevarer ikke selve ordrebekræftelsen efter den er fremsendt til dig.
Kontrakten mellem XL-BYG og kunden indgås på dansk.
Vores normale leveringstid beregnes til 3-5 hverdage
Dette regnet fra du har modtaget ordrebekræftelsen, medmindre andet er angivet. Hvis du bestiller varer som er midlertidigt udsolgt eller ikke kan leveres indenfor 3-5 dage, vil du blive informeret via e-mail med oplysning om leveringstidspunkt. Ønskes en vare ikke grundet forlænget leveringstid/restordre, har du naturligvis mulighed for at afbestille varen. Varer afleveres/læsses af ved vognkant/kantsten eller så tæt på byggepladsen, som chaufføren skønner muligt.
Fragtpris på styksgodslevering er gældende for levering til fastland og brofaste adresser i Danmark med mindre andet er angivet. Levering og fragtpris til ikke brofaste forbindelser aftales direkte med forretningen inden ordren endeligt bekræftes af forretningen. Fragtpriser på pakker der leveres med Postdanmark gælder hele Danmark.
Grønland og Færøerne: XL-BYG leverer ikke til Grønland og Færøerne ved køb på XL-BYG WEBSHOP.
Gyldig billedlegitimation: Der skal forevises gyldig billedlegitimation ved afhentning af ordrer.
Som forbruger er du beskyttet af reglerne for handel på internettet
Reglerne fremgår af Forbrugerstyrelsens hjemmeside på http://www.forbrug.dk/. Specifikt omkring internethandel gå direkte til siden http://www.net-tjek.dk/. Hvis et køb henvises til Forbrugerstyrelsens Klagenævn, retter vi os altid efter nævnets anbefaling.
Der ydes 2 års reklamationsret på varer købt hos XL-BYG
Du skal straks ved modtagelsen og inden varernes forarbejdning/ibrugtagning sikre dig, at disse er korrekte og mangelfri, herunder at antal/mængder stemmer overens med faktura/følgeseddel.
I tilfælde af erstatningsansvar ydes alene godtgørelse efter varernes fakturerede værdi. XL-BYG fraskriver sig udtrykkeligt produktansvar i videst muligt omfang, samt ansvar for tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, dagbøder og andre indirekte tab. Hvis du modtager en forkert vare eller er den defekt ved modtagelse beklager vi naturligvis, og udbedrer fejlen hurtigst muligt. XL-BYG ombytter og fremsender straks en ny vare til dig, når vi har modtaget den forkerte eller defekte vare retur. Dine udgifter vedr. forsendelse og forsikring af pakken, refunderes direkte til dig via check eller bankoverførsel.
Henvendelse omkring reklamation skal ske til den forretning/webshop du har handlet i og skal meddeles XL-BYG inden rimelig tid efter varens modtagelse. Kontaktinformation fremgår af fakturaen. Læs mere om dine rettigheder som forbruger omkring reklamation/garanti på www.net-tjek.dk.
Du har 14 dages fortrydelsesret når du køber på internettet
Der er dog tilfælde, hvor du ikke har fortrydelsesret (se eksempel herunder) og der gælder også en række betingelser for, at du kan bruge din fortrydelsesret. På http://www.net-tjek.dk/ kan du læse om dine rettigheder samt finde omtale af de væsentligste spørgsmål i relation til fortrydelsesretten:
"Varer, der er individuelt fremstillet til/tilpasset forbrugeren, og tjenesteydelser
Ved salg af varer, der er individuelt fremstillet til/tilpasset forbrugeren, eller tjenesteydelser, har forbrugeren kun fortrydelsesret, indtil udførslen, fremstillingen eller tilpasningen begynder. Dette forudsætter dog, at forbrugeren har givet samtykke til, at udførslen/fremstillingen/tilpasningen kan påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb."
Desuden skal du være opmærksom på, at du selv har det fulde ansvar for returfragten såvel som dens betaling. XL-BYG modtager ikke returforsendelser pr. efterkrav. Tilbagebetaling af købet sker direkte til dig via check eller bankoverførsel, umiddelbart efter modtagelse af returvaren.
XL-BYG tager forbehold overfor følgende
Udsolgte varer, mellemsalg, tekniske fejl, pris - og korrekturfejl, typografiske fejl, eventuelle afgiftsændringer samt manglende leverancer fra vores leverandører.
Informationen på websitet kan ændres uden varsel.
Bemærk at produktbilleder/miljøbilleder i XL-BYG webshop, kan være vist med tilbehørsprodukter, ekstraudstyr eller andre varer, der ikke er inkluderet i prisen. XL-BYG forpligter sig ikke til at imødekomme krav/ønsker angivet anført i "Evt. besked"-feltet om fx. levering på bestemte tidspunkter og kan derfor ikke holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, tab, projektforsinkelser mm. XL-BYG forbeholder sig retten til, at afvise ethvert krav i den forbindelse.
Kun de mest nødvendige oplysninger gemmes
XL-BYG gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling - herunder navn, adresse, tlf.nr, e-mail og hvilke varedata, som vedrører dig.
Alle oplysninger bliver behandlet strengt fortroligt og vil aldrig blive videregivet til trediepart. Når der indsamles personoplysninger via vores webshop, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Oplysninger opbevares i maks. 5 år hvorefter de slettes.Kundeoplysninger: Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret og oplysningerne opbevares ikke krypteret.
Sletning: Du kan når som helst blive slettet fra databasen ved at give os besked pr. telefon eller e-mail.
Som registreret hos XL-BYG har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til XL-BYG på info@xl-byg.dk.
Information om XL-BYG kædens Cookiepolitik samt hvilke cookies der anvendes på sitet.
Læs om XL-BYG kædens Cookiepolitik her
Indholdet på dette website er ophavsret beskyttet
Og tilhører XL-BYG kæden jf. lov om ophavsret. Artikler, billeder, tekst, illustrationer, lyd, videoklip stilles til rådighed for læsning/visning og må ikke reproduceres, ændres eller kopieres. Du må dog gerne udprinte enkelte kopier eller tage en kopi i digital form til privat brug. Yderligere anvendelse og eksemplar-fremstilling kræver udtrykkelig aftale med XL-BYG kæden. Kontakt XL-BYG Kædekontoret på tel.: 87 45 42 00 eller skriv til info@xl-byg.dk.
Overtrædelser medfører krav om vederlag, erstatning og godtgørelse.
Ovenstående omfatter www.xl-byg.dk.
Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende modifikation.Fortrydelsesret: Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
Reklamationsret: Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.