PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Dræn og faskiner

Dræn og faskiner har til formål at lede regnvand væk fra dit hus eller grund og ned i jorden eller kloaksystemet. Drænrør leder overskydende vand væk fra huset og er især aktuelt, hvis man har kælder, som ellers kan blive oversvømmet. Faskiner leder regnvand ned til grundvandet ved langsom nedsivning.

Det er blevet meget populært at lægge fliser, ukrudtsdug, skærver og andet på større dele af grunden, hvorved mere regnvand ledes til kloak i stedet for at sive ned i jorden. Samtidig er der i store dele af landet et nedslidt kloaksystem, som ikke er dimensioneret til de seneste års store mængder regn på kort tid. Du kan selv minimere risikoen for oversvømmelse og aflaste kloakken ved at nedgrave en faskine, som tillader vandet at sive langsomt ned til grundvandet.

Faskiner er tilsluttet husets nedløbsrør. Rørene ender i faskinen, som er et stort, aflangt hul under jorden, der kan opsamle regnvand og lade det sive langsomt ud i jorden for til sidst at ende i grundvandet. I hullet kan sættes en plastkassette eller det kan være fyldt af sten eller andet naturmateriale. XL-BYG har forskellige typer plastkassetter i miljøvenligt materiale. Fordelen ved dem er, at du kan nøjes med et væsentligt mindre hul til plastkassetten end til faskiner af naturmateriale. Faskinens størrelse afhænger dog også af jordforholdene, hvor for eksempel lerjord kræver en større faskine end sandet jord, som lettere optager vand. Anlægsgartnere og kloakentreprenører kan rådgive om dimensionering og nedgravning af faskiner.

En faskine kræver en byggetilladelse og en godkendelse fra kommunen, fordi der er krav til, hvor på grunden faskinen må placeres. Du må gerne selv grave ud og nedlægge dræn og faskiner, men eventuel tilslutning til offentlig kloak skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvad nu?

Find dine dræn og faskiner her på XL-BYG Webshop. Det handler både nemt, hurtigt og billigt her! Leveringen sker hurtigt fra dit nærmeste XL-BYGGECENTER.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS, Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36 45 29 43 | Tel.: +45 70 26 42 19 | Email: websupport@xl-byg.dk
Luk
Luk