PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Belægningssten

Terrasse & Indkørsel 2016

Terrasse & Indkørsel 2016

Få masser af inspiration til din nye terrasse og indkørsel

Få inspiration og tips til ny lækker terrasse og indkørsel. Mix forskellige materialer og du vil opleve, hvordan kontraster skaber liv og dynamik.

LÆS TERRASSE BROCHUREN

Variationen indenfor fliser til din terrasse, indkørsel, udendørs trappe eller havegang er stor, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan det skal se ud. Vi fører alle former for Herregårdssten, Holmegaardsten, bondesten og mange andre typer belægningssten. Du kan blande forskellige flisetyper til dekorative mønstre, eller du kan kombinere belægningen med lysspots.

Jordvarme er blevet populært til at holde indkørsler is- og snefri om vinteren. Se de gode tilbud på belægningssten, køb dem her og få dem hurtigt leveret, så du kan komme i gang med dit fliseprojekt.

Belægning

Det kan være en god idé at lægge belægningsdug under fliser eller sten for at undgå ukrudt i flisefugerne eller mellem sten og skærver, hvor det er vanskeligt at fjerne. Yderligere sikring mod ukrudt opnås ved at fuge mellem fliserne med fugesand.

Efter dugen kommer du til selve fliserne eller stenene. XL-BYG har betonfliser i mange størrelser og farver som sort, antracit, lys grå og sand. Dertil kommer den klassiske herregårdssten, som for eksempel kan kombineres med mursten til at bygge små stenmure ved niveauforskelle i haven eller til at etablere stenbede. Belægningssten kan også kombineres med granitskærver eller strandsten, som kræver et minimum af havearbejde, når de er lagt. Endelig kan du lægge dekorative trædesten rundt omkring i dine bede eller for at kunne komme tørskoet gennem græsplænen på en regnvejrsdag.

Sand og grus

Der skal altid lægges stampet stabilgrus, grus eller sand under dine belægningssten. Det sikrer fliserne mod at synke sammen, også når der kommer store mængder regnvand. Indkørsler kan yderligere sikres med et jordarmeringsnet for at undgå at der over tid dannes spor, fordi bilen kører nøjagtigt samme sted hver eneste dag.

Faldgrus kan med fordel lægges direkte under gynge- eller klatrestativ og andre legeredskaber. Så falder børnene knapt så hårdt, hvis uheldet er ude og de falder ned under deres leg. Faldgrus fra XL-BYG lever op til kravene for underlag på legepladser. Endnu et vigtigt formål med sand er naturligvis at fylde børnenes sandkasse med lækkert hvidt strandsand til mange timers leg og underholdning.

Fugesand sikrer, at fliser og sten bliver liggende hvor de skal, udover at det hæmmer ukrudtsvækst. Det stabiliserer og hindrer fliserne i at bevæge sig over tid. Selv om du stopfylder fugerne med sand, vil du nemt opleve, at sandet synker sammen i den første tid eller fliselægningen. Der skal genopfyldes, indtil fugesandet ligger tæt nok til at være lige så hårdt som den stampede stabilgrus under belægningsstenene.

Hvad nu?

Forhåbentlig kan du finde, hvad du skal bruge af belægningssten her. Ellers kan du også bruge søgefunktionen i øverste højre hjørne. Kort efter du placerer din ordre, er fliserne på vej hjem til dig, så du kan komme i gang med dit belægningsprojekt.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS, Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36 45 29 43 | Tel.: +45 70 26 42 19 | Email: websupport@xl-byg.dk
Luk
Luk