PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Købsvilkår

Salgs- og leveringsbetingelser for XL-BYG Webshop ApS

XL-BYG webshop sælger til både privatpersoner og erhvervsdrivende.

Ved salg til erhvervsdrivende gælder "Særlige vilkår for erhvervsdrivende" i punkt 10, som henviser til Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af produkter og byggematerialer (DB12), der træder i stedet for disse salgs- og leveringsbetingelser, medmindre andet er angivet.
 

1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER

XL-BYG Webshop ApS
CVR-nr.: 36 45 29 43
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand
Email: websupport@xl-byg.dk
Telefon: +45 87 45 42 22

(herefter kaldet "XL-BYG.dk")
 

2. BESTILLING OG ORDREBEKRÆFTELSE

Køb hos XL-BYG.dk gennemføres ved at følge disse trin:
 
1. Find den eller de varer du ønsker at købe
2. Indtast antal varer og tryk "Læg i kurv" 
3. Tryk "Gå til kassen" og indtast dine personoplysninger
4. Vælg levering og betalingsform
5. Læs og godkend vore salgs- og leveringsbetingelser
6. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet - betalingsside åbner
 
Kunden har på ethvert tidspunkt indtil købet er godkendt, mulighed for at vende tilbage og rette ordren.
 
NB. Ordrens leveringstid følger den vare med længst leveringstid.

XL-BYG.dk opbevarer ordrebekræftelsen, og det er muligt at se tidligere ordrer på XL-BYG.dk under MIT XL-BYG. Ønsker kunden at modtage en kopi af sin ordrebekræftelse, skal kunden sende en e-mail til websupport@xl-byg.dk eller kontakte XL-BYG Webshop ApS på tlf. nr. +45 87 45 42 22. 
 

3. PRISER OG BETALING

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms og andre afgifter. Den samlede fragtpris oplyses forud for godkendelsen af det samlede køb.
 
På XL-BYG.dk kan der betales med Dankort - og andre gængse betalingskort/betalingsfomer. Der tages gebyr i forbindelse med betalingen:
 
Dankort: fra +0.88 til 1.74 DKK
VISA (ikke VISA/DANKORT: +1.88% af beløb 
Mastercard (DK udstedt): +1,88%  
 
Betalingen trækkes tidligst på det tidspunkt, hvor varen/varerne afsendes til kunden eller står til afhentning i butikken.

4. LEVERING OG FRAGT

Vores normale leveringstid beregnes til 3-5 hverdage.

Leveringstiden regnes fra kunden har modtaget ordrebekræftelsen, medmindre andet er angivet. Hvis kunden bestiller varer, som midlertidigt er udsolgt eller ikke kan leveres inden for 3-5 dage, vil kunden blive informeret via e-mail med oplysning om forventet leveringstidspunkt. Ønskes en vare ikke leveret på grund af forlænget leveringstid/restordre, har kunden naturligvis mulighed for at afbestille varen.
 
Varer afleveres/læsses af ved vognkant/kantsten eller så tæt på byggepladsen, som chaufføren skønner muligt.
 
Fragtpris på styksgodslevering er gældende for levering til fastland og brofaste adresser i Danmark, medmindre andet er angivet. Fragtpriser på pakker der leveres med Postdanmark gælder hele Danmark. XL-BYG.dk leverer ikke til Grønland.
 
Ved afhentning af varer i butikken skal kunden forevise gyldig billedlegitimation.
  

5. FORTRYDELSESRET

Kunden har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor kunden eller en af kunden angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.
 
Udøvelse af fortrydelsesretten
For at udøve fortrydelsesretten skal kunden meddele XL-BYG.dk (se kontaktinformationer under pkt. 1 ovenfor) sin beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Kunden kan benytte den nedenstående STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR, men det er ikke obligatorisk. Kunden har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på XL-BYG.dk’s hjemmeside (www.XL-BYG.dk). Hvis kunden anvender denne mulighed, kvitterer XL-BYG.dk’s omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.
 
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis kunden sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet. 
 

Følger af fortrydelse
Hvis kunden udøver sin fortrydelsesret i denne aftale, refunderer XL-BYG.dk’s alle betalinger modtaget fra kunden, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af kundens eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som XL-BYG.dk tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor XL-BYG.dk har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at fortryde denne aftale. XL-BYG.dk gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre kunden udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges kunden ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

XL-BYG.dk kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil XL-BYG.dk har modtaget varerne retur, eller kunden har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Kunden returnerer varerne eller afleverer dem til den XL-BYG-butik, der fremgår af ordrebekræftelsen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor kunden har informeret XL-BYG.dk om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis kunden returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Kunden hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

Kunden skal selv betale omkostningerne til at returnere varen. For varer der kan sendes retur med Post Danmark (op til 20kg) vil omkostningerne normalt følge Post Danmarks til enhver tid gældende priser. For varer der returneres med fragtmand/lastbil er returomkostningerne mindst kr. 500,- og normalt ca. kr. 500,- til 1.500,- afhængig af, hvor varen skal afhentes i Danmark, varens vægt, omfang, mængde og karakter. De faktiske omkostninger til returfragt kan variere fra dette. 

Der gælder ingen fortrydelsesret for varer, der er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

6. REKLAMATION

Der ydes reklamationsret på varer købt hos XL-BYG.dk i overensstemmelse med købeloven. 

Såfremt kunden modtager en forkert vare eller varen er defekt ved modtagelse beklager vi naturligvis og udbedrer fejlen hurtigst muligt. XL-BYG.dk ombytter og fremsender straks en ny vare til kunden, når den forkerte eller defekte vare er modtaget retur. Kundens rimelige udgifter vedr. forsendelse og forsikring af pakken refunderes direkte til kunden via check eller bankoverførsel.

Kunden opfordres til straks ved modtagelsen og inden varerne tages i brug sikre sig, at disse er korrekte og mangelfri, herunder at antal/mængder stemmer overens med faktura/følgeseddel. Henvendelse omkring reklamation skal ske til XL-BYG.dk (se kontaktinformationer ovenfor) og skal meddeles inden rimelig tid efter manglen er eller burde være opdaget. Købelovens frister for reklamationer er gældende.

Såfremt der foreligger en mangel ved varen vil denne blive repareret eller ombyttet, eller kunden vil blive tilbudt et afslag i prisen eller pengene tilbage afhængigt af manglen og kundens ønsker. Købelovens mangelsregler finder anvendelse, og kunden har de rettigheder der fremgår af denne.

Visse varer der sælges af XL-BYG.dk kan være omfattet af en yderligere leverandørgaranti. Sådanne leverandørgarantier ydes af leverandøren til kunden, og garantibestemmelserne (eller henvisning hertil) leveres sammen med produkterne. Hvis kunden ønsker at udnytte en producentgaranti, skal kunden tage direkte kontakt til producenten som beskrevet i garantibestemmelserne. XL-BYG.dk indestår ikke for disse producentgarantier. Kundens rettigheder i henhold til købeloven (overfor XL-BYG.dk) berøres dog ikke af en eventuel producentgaranti.
 

7. FORBEHOLD

Informationer på XL-BYG.dk kan ændres uden varsel. 

Bemærk at produktbilleder/miljøbilleder på XL-BYG.dk, kan være vist med tilbehørsprodukter, ekstraudstyr eller andre varer, der ikke er inkluderet i prisen. 

XL-BYG.dk forpligter sig ikke til at imødekomme krav/ønsker angivet anført i "Evt. besked"-feltet om fx. levering på bestemte tidspunkter og kan derfor ikke holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, tab, projektforsinkelser m.v.

XL-BYG.dk forbeholder sig retten til, at afvise ethvert krav i den forbindelse.
 

8. PERSONOPLYSNINGER (PERSONDATA) OG COOKIES

XL-BYG Webshop ApS, CVR-nr.: 36 45 29 43, Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand er ansvarlig for de oplysninger kunden afgiver til XL-BYG.dk. 

XL-BYG.dk gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre kundens bestilling, og med henblik på at kunden kan se sin webshop-ordrehistorik - herunder navn, adresse, tlf.nr., e-mail og de varedata, som vedrører kundens ordre. 
Oplysningerne anvendes til at udføre ordren og til at give kunden den service kunden forventer.

Alle oplysninger bliver behandlet strengt fortroligt og vil ikke blive videregivet til tredjepart. XL-BYG.dk anvender dog underleverandører (databehandlere) til ekspedition af ordrene. 

Kunden kan når som helst blive slettet fra databasen ved at give besked til XL-BYG.dk pr. telefon eller e-mail.

Som registreret hos XL-BYG.dk har kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og kunden har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om kunden, samt til at få slettet eller berigtiget forkerte oplysninger. Kunden har også ret til at klage til Datatilsynet.

Når kunden besøger XL-BYG.dk lagres informationer – såkaldte cookies - om at kunden har været på websitet. Oplysningerne anvendes til, at XL-BYG.dk kan give kunden mere specifik og relevant information når kunden besøger websitet.
 

9. OPHAVSRET

Indholdet på XL-BYG.dk er ophavsretsligt beskyttet og tilhører XL-BYG kæden. Artikler, billeder, tekst, illustrationer, lyd, videoklip stilles til rådighed for læsning/visning og må ikke reproduceres, ændres eller kopieres. Kunden må dog gerne printe enkelte kopier eller tage en kopi i digital form til privat brug. 

Yderligere anvendelse og eksemplarfremstilling kræver udtrykkelig aftale med XL-BYG.dk eller XL-BYG kæden. Kontakt XL-BYG Kædekontoret på tel.: 87 45 42 00 eller skriv til info@XL-BYG.dk. 

Overtrædelser medfører krav om vederlag, erstatning og godtgørelse.
 

10. KLAGEADGANG

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til websupport@xl-byg.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
 
EU-kommisionens online klage portal - ODR
EU-kommisionens online klageportal ODR (Online Dispute Resolution) kan også anvendes ved indgivelse af klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Ved indgivelse af klage skal du angive vores e-mail adresse websupport@xl-byg.dk.

11. SÆRLIGE VILKÅR FOR ERHVERVSDRIVENDE

Erhvervsdrivende kunder som køber varer på XL-BYG.dk til brug i eller for deres erhverv handler i henhold til vilkårene i Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af produkter og byggematerialer (DB12). DB12 findes herunder.

Disse salgs- og leveringsbetingelsers pkt. 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse på salg til erhvervsdrivende. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem vilkårene i disse salgs- og leveringsbetingelser og DB12 skal sidstnævnte gå forud, idet det særligt skal understreges, at erhvervsdrivende ikke har fortrydelsesret, at reklamationsfristen vedrørende mangler er 1 år og at ansvaret for forsinkelse og mangler mv. er begrænset.
 
 
--oo0oo--

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
XL-BYG Webshop ApS
CVR-nr.: 36 45 29 43
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand
Email: websupport@xl-byg.dk

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

- Bestilt den (*)/modtaget den (*):

 

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne):

 

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse):

 

- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):

 

- Dato(*):

  

(*) Det ikke relevante udstreges

---oo0oo--

 
Disse vilkår er gældende fra 11/6-2014.
Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk