PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Hvordan vedligeholder jeg min plæneklipper?

Foråret banker på døren, og græsplænen begynder at trænge til en kærlig hånd. Men når man finder plæneklipperen frem fra sit vinterhi, vil den pludselig ikke starte ... Kender du det?
Læsetid: 3-4 minutter

Du kan faktisk nemt undgå startproblemer og samtidig spare på benzinforbruget, hvis du blot giver din plæneklipper et eftersyn, inden du gemmer den væk for vinteren. Det er slet ikke så svært, og du behøver ikke være et teknisk geni for at gå maskinen efter i sømmene. 

Vedligeholdelses-guide 

Men for at hjælpe dig på vej har vi udarbejdet en trin-for-trin guide, som fortæller dig præcis, hvad du skal gøre for at vedligeholde din plæneklipper.

Trin 1 – Ordentligt udstyr

Først og fremmest skal du sørge for at have udstyret i orden. Hvis du ikke allerede har de nødvendige servicedele, kan du købe et servicesæt med alt, hvad du skal bruge for at pleje din plæneklipper. Sådanne sæt kan købes her på vores side med tilbehør til plæneklipperen.
Derudover skal du have en frisk portion motorolie klar. På dette punkt kan det godt svare sig at købe en god kvalitet for at pleje motoren bedst muligt.

Trin 2 – Maskinen sikres

Inden du sætter eftersynet i gang, skal du ALTID huske at fjerne tændrørskablet! Det er noget af det vigtigste, da du ellers risikerer, at maskinen starter, mens du piller ved den. Så hvis du husker dette, kan du være sikker på at afslutte projektet med hænder og arme i god behold.

Trin 3 – Tanken tømmes

Nu er det tid til at tømme plæneklipperen for benzin. Det gør du enten ved at køre den helt tør eller ved at tippe den bagud og hælde benzinen i en spand. Hvis du tapper benzinen, skal du aflevere det på din lokale genbrugsstation.
OBS!: Vær opmærksom på, at en plæneklipper ikke kan tåle at blive vippet i alle retninger, da der kan løbe benzin og olie ud i karburatoren eller luftfilteret, og så vil du for alvor få startproblemer. Du kan se i manualen, i hvilken retning du må tippe din plæneklipper uden risiko.

Trin 4 – Skjoldet rengøres

Der sidder nok en del kager af indtørret græs og snavs både uden på skjoldet og indvendigt. Det fjerner du med en stiv børste og eventuelt lidt vand. Det er vigtigt at få alt græsset væk, da det ind
eholder syre og derfor vil ætse metallet hen over vinteren, hvis det bliver siddende. 

Trin 5 – Tændrøret tjekkes

Når plæneklipperen er ren, afmonterer du tændrøret og hælder ca. 15 ml motorolie ned i cylinderen. Skift tændrøret, hvis det er slidt, eller fastmontér det gamle igen. Skub herefter plæneklipperen lidt rundt, så olien fordeles.  

Trin 6 – Motorolien skiftes

Hvis din plæneklipper ikke har en bundprop, er det nu, du skal have fat i servicesættet. Brug et olieskiftesæt til at suge olien ud. Den gamle olie afleveres på genbrugsstationen sammen med benzinen. Derefter hælder du frisk motorolie i maskinen.

Trin 7 – Maskineriet smøres

Så skal kabler og bevægelige motordele smøres med motorolie – brug aldrig WD-40, da den fjerner fedt. Når du smører maskineriet, tjekker du samtidig, at alle kablerne er stramme.

Trin 8 – Kniven slibes

En skarp kniv giver en flot græsplæne, og du kan sagtens selv slibe den med en slibesten eller en mellemfin fil. Afmontér kniven og fil med fremadrettede bevægelser i en vinkel på omtrent 25 grader. Hvis kniven er meget slidt, kan du også udskifte den.   

Trin 9 – Luftfilteret tjekkes

Til sidst tjekker du luftfilteret. Skumfiltre kan vaskes med vand og lidt opvaskemiddel, men papirfiltre kan ikke renses og skal derfor altid udskiftes, når de er snavsede. 

Trin 10 – Vinterhi

Nu er din plæneklipper så god som ny. Sæt tændrørskablet på plads igen og stil plæneklipperen i garagen, skuret eller et andet tørt sted, hvor den kan overvintre.
Det var da ikke så slemt, vel? 

Fordelene ved et årligt tjek

Det årlige eftersyn sikrer dig en robust og stabil plæneklipper, som ikke giver dig startproblemer efter flere måneders stilstand. Det er også en god idé at tjekke den et par gange i løbet af foråret og sommeren, men én gang om året er et fint udgangspunkt. Det resulterer i følgende fordele:
  • Masser af motorkraft
  • Længere levetid
  • Mindre udstødningsgas
  • En mærkbar reduktion i benzinforbruget
Der er altså kun fordele at hente ved den relativt lille indsats, så det er bare med at smøge ærmerne op og komme i sving!

Den nemme løsning

Hvis du absolut ikke gider rode rundt med din plæneklipper, kan du også indlevere den hos et serviceværksted, som klarer det hele for dig. Det er dog en dyr løsning, som nemt løber op i ca. 1.500 kroner, og mekanikerne gør ikke noget, du ikke selv kan klare. Du må således gøre op med dig selv, om du vil betale dig fra det eller klare det selv som en ægte handyman eller -woman.


Var artiklen god?

0
0

Del artiklen

Relaterede produkter

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk