Udskift karm og dør

At udføre arbejdet i den rigtige rækkefølge er vigtigt, især når det gælder isætning af karm og dør. Karm og beslag følger oftest med, når du køber ny dør. Du kan få døre i mange varianter og finérsorter, behandlede og ubehandlede, glas og fyldninger.

Karmens mål

Den dør, du vælger, skal have et karmmål, der er et par cm mindre end dørhullet. Det betyder ikke noget, om døren skal være venstre- eller højrehængslet, i dag kan du få hængsler, der passer til begge dele.

 

Før du går i gang

Mål dørhullets højde og bredde, karmens højde og bredde. Dørens højde og bredde. Karmbredden skal passe til vægtykkelsen – gør den ikke det, så udlign med lister.

Det skal du bruge

Dør, karm, skruer, evt. bøsninger, dækknapper/-propper, evt. isolering, dykkere 2,5 x 55 mm, indfatningslister, spunskruer til karm (4 x 60 mm), lim plastkiler, dørgreb, nøgleskilt, vaterpas, hammer, boremaskine, skruetrækker, fukssvans, skærekasse, stemmejern.

Guide



1. Er det en helt ny dør der købes, får du karmen i 4 stykker. Den er lige til at samle med lim og skruer. Vil du ikke have dørtrin, skal du ikke bruge bundstykket.



2. Bor 3 huller til skruer i hver side af karmen i dørhullet. Kil hængselsiden op i sprækken over og under hængselkarmen. Bank herefter på plads, så den er i lod på alle sider.



3. Kom plastkiler i sprækken mellem hængselkarm og væg. Skru øverste og nederste skrue fast i de forborede huller, kontroller med vaterpas og sæt karmen fast på midten med kile og skrue.



4. Hægt døren på karmen, og bank kiler over og under karmen i låsesiden. Luk døren og juster karmen – der skal være lige meget luft over og under døren – døren skal lukke problemfrit. Monter karmen med kiler.



5. Check igen om døren lukker perfekt, og om der er lige meget luft over