Træbeskyttelse til udebrug

Nogle kunder føler sig mere trygge ved at bruge olieholdig træbeskyttelse, andre vil hellere bruge vandig træbeskyttelse. Hvis du står overfor at skulle skifte fra vand til olie eller omvendt, kan det sagtens lade sig gøre, man skal dog være opmærksom på nogle ting. Spørg derfor altid i farveafdelingen inden du foretager et skift.

Typer af træbeskyttelse
 

  • Farveløs træbeskyttelse indeholder ingen pigmenter. Farveløse produkter er enten produkter, der er beregnet til grunding af træværk eller til forbehandling af meget ”slidt” afrenset træværk. Kan også blandes 1:1 med farvede produkter, så træet ikke bliver så mørkt. Anvend aldrig farveløse produkter som afsluttende behandling.

     

  • Transparent træbeskyttelse indeholder en lille mængde pigmenter der giver farve til dit træværk, således at du kan se træets struktur og åretegning.

     

  • Dækkende træbeskyttelse indeholder en stor mængde pigmenter. Du kan stadig se træets struktur, men ikke åretegningen. Dækkende træbeskyttelse giver langt den bedste beskyttelse af overfladen.

     

Trin-for-trin rådgivningsguide

Download XL-BYG folderen "Træbeskyttelse" eller hent den i byggecenteret. I denne finder du generel vejledning om hvad du skal bruge af materialer og trin-for-trin instruktion.