Sådan isolerer du loftet
Start med at efterse den nuværende isolering. Fylder den ikke helt ud ved f.eks. spærfødder, skal du reparere dette først. Hvis du isolerer med et produkt, der ikke flexer, skal du skære med et overmål på 5-10 mm. Så spænder isoleringen mod kanterne. Kontakt først dit forsikringsselskab, så du ikke får problemer med "selvisoleringen" på et senere tidspunkt.
OBS!
Luk aldrig for ventilationen til rummet, da der ellers kan komme kondens og dermed råd og svamp. Når du effektivt tætner huset med dampspærre og tætningslister, skal du huske at lufte ud et par gange om dagen for at få frisk og ny luft. Husk også at tage handsker og åndedrætsværn på, når du arbejder med isolering.
Før du går i gang
Efterse dampspærren. Skal den udskiftes – så læg den nye mellem spærene. Hæft den til spærføddernes sider, så den højst går 20-30 mm op på siden af disse. Hvis loftet er pudset, kan dampspærren udelades, hvis isoleringen ikke afdækkes mod taget.
Det skal du bruge
Flexi A-Batts, gipsplader, tommestok, isoleringskniv, hammer, evt. sav og ståltrådskramper.
Sådan gør du
Skær en Rockwool Flexi A-Batts igennem til den ønskede taghældning. Brug en skabelon. Start med at isolere i det ene hjørne, og sørg for at ventilationsspalten ved tagfod ikke spærres.
Guide
1. Læg først "tagfods Batts" med minimum 50 mm ventilationsspalte.
2. Læg Flexi A-Batts i 2 spærfag samtidig.
3. Flexi A-Batts i 200 mm tykkelse lægges ud, så der i alt er 300 mm isolering på loftet.
4. Du må ikke fjerne en evt. gangbro i loftrummet, da den har en stabiliserende funktion. Læg Rockwool Gulvplade/Gangbro i 100 mm tykkelse direkte oven på den bestående gangbro.