Med Frithiof støvsugning bliver det en fornøjelse at gøre rent. Systemet er baseret på en centralstøvsuger, der er installeret og gemt af vejen på enten loft, i garage eller kælder.
Frithiof gør støvsugning til en leg
Tilbage står du blot med en lang og handy slange, som du sætter i sugekontakterne, der installeres rundt omkring i huset. Ingen maskine på slæb, ingen ledninger på tværs af rummet. Frithiof giver dig fleksibilitet fra ende til anden og et dejligt rent hjem:
- Mikropartiker blæses udenfor
- Udtaget monteres diskret på væggen
- Cyklon-system giver høj effekt ved mundstykke
- Dårlig lugt (fra f.eks. hundehår) blæses udenfor
- Støjsvag støvsugning
- Trapper og andre besværlige steder klares let
Sådan fungerer det
En 9 meter lang støvsugerslange er dit eneste værktøj. Den sættes i en sugekontakt og støvsugeren aktiveres automatisk. Du kan derefter gå frit og støvsuge uden udblæsningsluft i lokalet og uden en maskine på slæb, der både lugter og støjer og er svær at få op ad trapperne. Nemt og simpelt!
PLACERING AF SUGEKONTAKTER
Antal af sugekontakter
Når du ved, hvor mange sugekontakter, du skal bruge, er det nemt at vælge et eller flere monteringssæt, der passer til antallet af sugekontakter. Som fingerregel skal der bruges 1 sugekontakt pr. 80-90 m2. Du finder lettest ud af, hvor mange kontakter du skal bruge ved at benytte en 9 meter lang snor og prøve dig frem i rummene. Husk at komme ud i alle hjørner.
Placering af sugekontakter
Du kan vælge at sætte sugekontakterne i væggen eller i gulvet. I væggen kan sugekontakten sidde i alle højder – dog placeres den typisk nede ved panelet. Støvet suges gennem rørene til sugeenheden, hvor det opsamles i en spand, der sidder på maskinen. Herefter filtreres luften og blæses ud i det fri.
Monteringssæt gør det nemt
GDS pakker med det hele
GDS pakkerne indeholder alt klar til installation i dit hus: maskine, slangesæt, rør, sugekontakter, fi ttings, lim og en grundig installationsvejledning. Alt hvad du skal gøre, er blot at rulle ærmerne op og komme i gang.
Automatisk fejebakke
I køkkenet og bryggerset kan du ydermere opsætte automatiske fejebakker. Et tryk med foden aktiverer maskinen og skaber et kraftigt sug i sprækken i soklen. Køkkengulvet kan på den måde holdes rent, uden at du skal have slangen frem. Du tager blot en kost og fejer brødkrummer, løgskræller og lignende op.
Bedre indeklima
En Frithiof Centralstøvsuger gør det ikke kun nemmere at støvsuge og holde huset rent, du får også et bedre indeklima, da alt støvet suges ud til sugeenheden, filtreres og luften blæses ud i det fri. På den måde undgår du udblæsningsluft med mikropartikler og dårlig lugt i boligen.
Ingen propper i rørsystemet
Takket være det gennemtænkte rørsystem dannes der ikke propper. Både fordi luften suser igennem rørsystemet med ca. 80 km/timen, men også fordi slangens diameter er mindre end rørsystemet. Det betyder, at snavset altid vil kunne komme igennem rørsystemet.
Placering
En FRITHIOF sugeenhed kan i princippet placeres overalt i huset. Du skal bare kunne komme til enheden et par gange om året for at tømme spanden. Husk - sugeenheden helst skal have udblæsning til det fri. I nye huse kan rørene føres i fundamentet eller over loftet. Sugeenheden kan derfor placeres, hvor det er mest praktisk i dit hus. Sugekontakterne placeres typisk i gulv eller i væg, hvor du har brug for dem. I eksisterende 1-planshuse føres rørene på det tomme loft (de skal ikke isoleres). Herfra føres rør ned via høje skabe, og sugekontakten sættes i den tilstødende væg.
I eksisterende 2-planshuse placeres sugeenheden typisk i kælderen. Rørene føres synligt i loftet i kælderen og op til alle etager via høje skabe eller en ubrugt skorsten.
Fire eksempler på hvor en FRITHIOF kan placeres:
1) Garage el. udendørs skur
2) Loft
3) Skab i f.eks. bryggers
4) Kælder
Hjørneafdækning
Har du svært ved at skjule rørene i skabe eller lignende i din bolig, kan du købe en hjørneafdækning, der skjuler røret. Du kan også installere en sugekontakt i brættet. Hjørneafdækningen leveres i 2 stykker á 1,22 meter, der nemt kan sættes sammen, så de dækker fra gulv til loft i et almindeligt hus. Hjørneafdækningen leveres umalet.
Eget testcenter
Frithiof’s produkter er af højeste kvalitet, så du trygt kan bygge det ind i dit hus og vide at det er holdbart, effektivt og gennemtestet. Er din nysgerrighed blevet vakt, så send os en plantegning af dit hus, så tilbagesender vi et forslag til placering af centralstøvsugeren og et uforpligtende prisoverslag.
Download rådgivningsfolder
Download XL-BYG folderen "Installering af centralstøvsuger" eller hent den i byggecenteret.