Uanset om din boligstil er kølig skandinavisk, tidløs, rustik eller præget af sydlandsk elegance, så finder du fliserne der passer til i din lokale XL-BYG.
Fliser på gulve og vægge er på mange måder en rigtig fordelagtig løsning. Fliserne er utroligt solide, de er rengøringsvenlige, og uanset hvilken boligstil du fortrækker, er det nemt at finde fliser der passer til. Flisesortiment i XL-BYG dækker hele spektret: fra små, farvestrålende glasmosaikker, der bare måler 2 x 2 cm, til store, elegante italienske fliser der måler hele 60 x 60 cm.
Når det gælder anvendelsen, findes der principielt to kategorier; fliser til vægge og fliser til gulve. I realiteten kan man godt anvende gulvfliser til væggene, de kan dog være lidt vanskeligere at montere end egentlige vægfliser - alene på grund af vægt og størrelse.
Omvendt går det ikke at klæbe vægfliser på gulvet - de er simpelthen ikke stærke nok til det slid, der altid vil være på et gulv.
Gennem mange har glaserede fliser stort set altid været klassificeret efter den samme internationale standard, når det gælder slidstyrke og anvendelse. Denne klassificering har dog ikke altid levet helt op til de krav, vi stiller i Danmark. Derfor har XL-BYG besluttet at inddele de glaserede fliser efter denne klassificering:
De enkelte slidstyrker referer til PEI-metoden (Porcelain Enamel Institute), hvor man udsætter fliserne for en temmelig hårdhændet behandling ved at slibe på dem med et slibemiddel, for så at måle hvor meget/længe man kan slibe, inden flisen bærer præg af det. Og forskellen er stor indenfor de forskellige klasser: når vægflisen med den ringeste slidstyrke 1og 2 ”slibes”, kan man se spor efter 150 ”omdrejninger”. Tilsvarende kan fliserne med slidstyrke 5 klare mere end 12.000 omdrejninger.
De keramiske fliser findes både med og uden glasur.
Fliserne med glasur er lette at gøre rene og at holde rene. Overfladen er meget robust, og tager ikke imod pletter eller snavs på samme måde som de uglaserede fliser. Til gengæld er fliserne med glasur mere glatte – i sær i våd tilstand!
Hvis du vælger uglaserede fliser, skal du være indstillet på en del mere rengøring og vedligeholdelse - fx i form af en forsegling, der lukker overfladen, men som dog ofte også påvirker farven.
I din lokale XL-BYG kan du se et stort udvalg af fliser til både væg og gulv, og det er hér, du kan få professionel vejledning til dit fliseprojekt. Du kan også sidde hjemme og nærstudere det store fliseudvalg onlineudgaven af XL-KERAMIK kataloget.